Forside

: Skrevet af Henrik Hansen; Kategori: Beretning fra motionsløb; Publiceret: 21. december 2019

De fleste har sikkert registreret, at det har regnet en del i december.

Men den 18 december var det det fineste vejr egnet til natløb. Banelæggeren havde fikset et startsted med mulighed for at komme inden døre, posterne var sat ud, Bente havde bagt de dejligste boller og lavet kaffe. Alt i skønneste orden, troede banelæggeren.

Han havde dog ikke lige set, at der var ret blødt på et stykke græs, der ellers så tilforladeligt ud som til parkering-måske fordi han holdt på fast grund på mere officielt P-område.

Først kom 1 bil og holdt i sumpen, så en mere og sågar en tredje bil. Det virkede som lokkeænder.

5 stærke fyre maste og skubbede - men intet hjalp. Hjulene snurrede og alt og alle blev smurt ind i mudder. Brædder blev hentet, men intet skete, De sad stadig fast. Men så kom hjælpen i form af et tov og en trækkrog . Nogen skubber andre hiver—og så går det lige og så er det bare ud på fast vej og en tur i vaskehallen.

Men stakkels Bente, som ventede på de sidste løbere blev færdige med boller og kaffe. Da alt var pakket ned begav Bente sig hjemad. Bilen skulle vendes og der var fuld bevidsthed om at der var blødt hvor de andre biler havde siddet fast. Så Bente kørte bilen frem mod et skovstykke, som så fast og frit ud. MEN DET VAR DET IKKE!!!. Bentes mindre bil forsvandt næsten i mudderet. I det mindste var kun et halvt hjul ”oven mudder”. Og de der var tilbage indså efter flere forgæves forsøg på at får bilen op, at det var nødvendigt at tilkalde nogen med en stor maskine som kunne trække bilen fri.

Efter lidt besvær med at komme i kontakt med hjælpen lykkedes det endelig. Bjarne kom, fik lavet et taljetræk og startet trækmotoren. Og så kom bilen fri klar til endelig at komme hjem til en velfortjent tur i vaskehallen.

Tusind tak til Bente for de dejlige boller og kaffen og stor beklagelse af at banelæggeren ikke lige have observeret at P-forholdene ikke var optimale.