4. marts - Ål Øst

Hermed endelig resultatliste fra klubnat iaftes i Ål Øst.
44 deltagere, ret imponerende. De fik masser af udfordringer i et åbent klitterræn med tørt og klart vejr. Rigtig fint løbevejr.
Banekontrollanten havde lavet en lille fejl ved at overse, at definitionen på post 204 var slugt, skulle rettelig være lavning. Han undskylder.

Vi fik 5 nye klubmestre Morten Tikøb Højer, Rudolf Sørensen, Hanne Jochumsen, Frederik K. Svarer og Freja K. Sørensen.
Morten gentog bedriften fra 2015 på DM-nat kortet i Marbæk, medens Kurt ikke forsvarede sin.

Tak til seniorklubben, der velvilligt indsamlede posterne dagen efter.
Løbet var også vintercup finale hvor Morten Tikøb blev samlet vinder men slået i skoven på kilometertiden af Marianne Lynge.

Louis

        

Vintercup 2015/2016 Klubnat

8. marts - Ål Øst

Håber alle er klar til tirsdag aften, da du er inviteret til

Klub-nat for både OK West og OK Esbjerg i Ål Øst og løbet
er samtidig 10 afd. og afslutningen på Vintercup 2015/16.

Løbet er tirsdag den 8/3-2016 med første start kl. 19.00 (sol går ned over Oksbøl kl. 18.17, så vi håber der er mørkt). Start ved Oxenstald, Skolevænget 21, 6840 Oksbøl

 

Klubnatbaner   Længde Sværhedsgrad Poster OK Esbjerg OK West
  1. 5,902 km svær 18 H19-44 Herrer
  2. 4,845 km svær 14 H45-,D19-44, D45- Damer
  3. 3,663 km ml. svær 12 H/D -18 Alene/par
  4. 3,005 km let 10   Alene/par
          6 mulige mestre 4 mulige mestre

Banekontrollanten har i torsdags afsluttet sit arbejde, og har godkendt alle poster og baneforløbet. Giver iøvrigt kortet en meget fin karakter til natløb.

Løbet afgør også Vintercuppen 2015/16 og er 10. og sidste afdeling. Pointfordelingen afgøres ved at bedste kilometertid med 2 decimaler får flest point. 

Det er muligt at låne en pandelampe (medbringer 10), hvis du ikke selv har nok lys i pæren.
Kortene er trykt og lagt i plastpose.

Vi ses.

Banelægger
Louis Sørensen

23. februar - Varde

Morten var igen tilbage i front som den hurtigste og denne gang med over 5 minutter ned til nummer 2 som var Palle Lang. Palle kan fortsat samlet nå op til Morten, men Palle kan også let blive overhaldet af Ulrik som kun er 5 point efter Palle.
Sidste og afgørende løb bliver spændende, bl.a. fordi at det afholdes i en skov med masser af orientering.......

Denne tirsdag var der igen over 30 misbrugere af sport samlet. Nu skal der samles fokus på 10. afdeling som holdes i Ål og er samtidig klubnatmesterskab - start kl. 19.00 d. 8. marts.

23. februar - Varde

På tirsdag afholdes vintercuppen på "udebane", se hvad Sven Vodskov selv skriver om starten:

"Starten er henlagt til Varde Kommunes nye Hellested (drikkeskur) der ligger ved busholdepladsen ved Varde Station
Med lidt god vilje er vi i målgruppen for det nye Hellested:

..Målgruppen for Hellestedet er forventelig en mindre, men ikke homogen, gruppe,
som i dag udgøres af misbrugere af alkoholsport (herunder hasholøb)
..Disse er typisk over 30 år, mange er misbrugere i perioder (fx i weekenderne)..

Venlig hilsen
Sven"

Se startstedet på Google maps

 

Men inden tirsdag kan du passende også tilmelde dig til disse 2 løb

  • Søndag 28. februar: Vinterlang distance i Tranedal (West) - der er tale om 2. afdeling af 2 laaange dage vest (sidste tilmelding mandag) - Se også hvad Per Bovien skriver på Facebook
  • Søndag 6. marts: Årets første divisionsløb i Slæbæk – klubben betaler startafgift
    Vi skal løbe imod OK Gorm, Fros/Melfar og Faaborg i 2. division

9. februar - Bramming

Debutløbet i Bramming var en klar succes, både kortet og banen var super til formålet og selvom det var et byløb fik vi masser af krat-orientering.

Morten havde et godt løb, men måtte denne gang se sig slået af både Ole, Marianne og Henrik. Morten er stadig i front med 211 point, men der er ekstrem tæt kamp om de næste placeringer, Niels Boysen 184, Palle Lang 183 og Ulrik med 182 point. Rudolf kom ikke og det kostede nok en samlet top 3 placering.

Men alt kan stadig ske i toppen af vintercuppen - og bemærk at i alt 57 forskellige personer har til dato deltaget, heraf har 11 deltaget alle 8 gange indtil nu - det er bare kanon flot.

9. afdeling er i Varde, med start fra Banegården, tirsdag d. 23. februar - mere herom senere.

   
   

Støt vores sponsorer  

   

Kommende aktiviteter  

Onsdag d. 24 Apr kl.17:30
Træningsløb - Grindsted
Onsdag d. 1 maj kl.17:30
Træningsløb - Den Hemmelige Skov
Torsdag d. 9 maj kl.10:00
Kr. Himmelfartsløb - Klub Ultra lang - Fanø
Onsdag d. 15 maj kl.17:30
Træningsløb - ???
   

OKE Kalender  

   
April 2024
M T O T F L S
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30
   

Nyheder fra DOF  

Feed ikke fundet
   
© Orienteringsklubben Esbjerg