Udskriv 

Samlet resultat af året Vintercup

Vintercup logo

Sidst blev der skrevet at de unge var seje, men man skal holde sig til når chancen er der i disse Corona tider.

I hel suveræn stil og næsten uden ærlig konkurrence, blev Kurt Thorøe ved mændene den klare vinder af året Vintercup. Eric Lauridsen forsøgte at holde sig til og blev en flot nummer 2 og Klaus Lønborg sikrede sig en 3. plads i serien.

Hos kvinderne skal vi hylde Mette Lolk som den seje vinder og tæt forfulgt af Lotte Højbjerg på en flot anden plads.

De unge fik gode point i de 4 ud af 5 første løb. Men man skal komme hver gang og holde sig isoleret, så Corona ikke stopper ens deltagelse.

Vi havde gerne set at serien kunne være gennemført, men 5 mandsreglen trak desværre tæppet væk under denne ellers ret populære serie. I alt fandt 43 forskelige løbere vej til serien, med 25-30 deltagere hver gang. Mega flot og klart noget vi forsætter med i næste nat-sæson.

Tak til alle banelæggerne, håber I er klar igen til sæson 2021-2022 - det er løberne!

Men løbes må der fortsat (bare ikke sammen), og derfor vil vi allerede på onsdag d. 10. februar tilbyde nat-orienteringsløb (kan også løbes om dagen) på faste poster i Esbjerg Nørreskov.