Udskriv 

Klubmesterskab-lang 2019 afholdt
lørdag d. 24/8-2019 i Oksby Plantage.

Mesterskabet blev afviklet på en herlig sensommerdag. Så snart morgentågen var brændt af kunne solen skinne hele dagen over et mageløst klitterræn, hvor deltagerne blev udfordret. OK West afholdt også deres klublang, så tilsammen var vi vel 45 deltagere + nogle turister som havde overnattet ved startstedet, Oksby Bålhus.

Vi siger tak til banelæggeren, Per Bovién Christensen, som havde kreeret nogle gode baner med postplaceringer, som for det meste krævede omhyggelig kortlæsning i de bevoksede parabelklitter nord for Blåvandvej. Det var svært, men det var jo også et mesterskab. Hvis ikke du var brugt, når du nåede mål, var det din egen skyld.

Resultaterne for de 22 fra OKE følger vedlagt efter nøje gennemgang af målstrimlerne. Størst konkurrence var der på bane 2 på 8,031 km, hvor Niels slog Henrik med 20 sekunder. Undervejs kunne Henrik se Niels i det åbne vådområde og ved post 5 havde Henrik næsten et forspring på 5 min, som blev sat til inden mål. Kristian's debut på bane 1 på 10,341 km fortjener respekt.

Tillykke til de 9 mestre, der tog pokalen:

Resultatliste - banerne ses på www.O-track.dk

Louis