Klubmesterskab-lang 2020 afholdt onsdag d. 26/8-2020 på Fanø Nord.

Årets sidste klubmesterskab af 4 blev afviklet på Fanø Nord fra toppen af Kikkebjerg, hvor vi med en god udsigt kunne se hjem til Esbjerg.

Den erfarne Fanøbanelægger Poul Larsen havde drejet nogle gode baner i det smukke klitterræn med en god del af de længste baner i de krævende klitter, specielt de 2 længste baner fik i starten rigelig med græs og tuer.

Godt banelæggeren havde sørget for telt for selvom solen tittede frem, løb de sidst startende ind i en meget kraftig regnbyge inden de nåede i mål. 

Det gik fint med 2 kontrolsystemer. Det manuelle klippekort virkede og hovedparten havde tydelige klip. Nogle få syntes det var i orden med at klippe i tilfældige rubrikker og ikke i rækkefølge, det var aldrig blevet godkendt i gamle dage. På bane 2 var der tæt konkurrence. Rudolf kunne tillade sig et bom på post 4 med 6 min. Ved post 10 - sidste Emitpost - havde Niels bedste tid 35:47, Kurt 38:10 og Rudolf 38:17 - se O-track !!

På bane 4 blev den faste post 9 med kode 20 afgørende. Ved sidste Emitpost 7 havde Tonny bedste tid 28:38 mod Villy's på 37:19. Posten i tæt fyrrekrat var drilsk, men fair, når der blev taget udgangspunkt i den rigtige udløber.

Hurtigste km-tid blev begået af Sebastian med 7,03 mod tidl. OKE-løber Anders Bank på 7,25. Alle andre vindere lå over 10 min/km - flere på bane 1 klarede grænsen. Godt klaret Anders at vise hvordan sådant et terræn skal klares.

Jeg vælger at tro det var det spændende terræn, der havde lokket 42 deltagere (12 fra andre klubber) og ikke gratis færgebilletter.

Stor tak til Poul for arrangementet.

Alle resultaterne ses her - Mange O-track ses her (der er altid plads til flere)

Tillykke til de 9 klublang mestre, der tog pokalen i år:

Kristian Kramers Sørensen, Palle Lang Nielsen, Rudolf Sørensen,
Mogens Lang Nielsen, Jette Lind, Mette Lolk, Villy M. Hansen,
Lissie Wolf og Sebastian Kramers Sørensen.

Louis

 

  

   
   

Støt vores sponsorer  

   

Kommende aktiviteter  

Onsdag d. 24 Apr kl.17:30
Træningsløb - Grindsted
Onsdag d. 1 maj kl.17:30
Træningsløb - Den Hemmelige Skov
Torsdag d. 9 maj kl.10:00
Kr. Himmelfartsløb - Klub Ultra lang - Fanø
Onsdag d. 15 maj kl.17:30
Træningsløb - ???
Onsdag d. 22 maj kl.17:30
Træningsløb - Annalund
   

OKE Kalender  

   
April 2024
M T O T F L S
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30
   

Nyheder fra DOF  

Feed ikke fundet
   
© Orienteringsklubben Esbjerg