Hos os stod den på børnebørn hele weekenden, et hold fra fredag til lørdag, og et nyt hold fra lørdag til søndag.

det er vældigt hyggeligt at have dem, de er lige fra 1 til 12 år og vi glæder os meget til de skal komme, og næsten lige så meget til at de tager hjem igen.

Lørdag middag da de første tog af sted igen, tænkte jeg, nu har du et par timer fri, så skal det være, skal det være nu, o-tøjet på og tasken ud i bilen,

Østskoven, hvor fanden ligger det, medens jeg fræsede i retning Hejnsvig, ringede jeg til Louis, "Hej Louis, jeg er på vej til træningsløb, men hvor ligger Østskoven", jamen siger Louis, det er først i morgen, jeg er banelægger og posterne er ikke sat ud endnu, det var noget af en dukkert, jeg havde ikke lige overskud til at finde ud af om jeg skulle køre til Herning, Silkeborg eller Haderslev, så jeg kørte slukøret hjem.

Søndag morgen lovede vejrguderne regn fra sydvest fra middag, så kunne det være skide lige meget hvor Østskoven ligger, for skal jeg løbe træningsløb om søndagen, skal det for det første være fra morgenstunden, og for det andet skal det være i tørvejr.

Stråsø plantage kl. 10.00, det var lige sagen, for det måtte være før regnen kom, så jeg skøjtede på spejlblanke veje op til Stråsø.

Lang svær bane 5,8 km., det måtte siges at være en noget kort, lang bane.
Svær, ja Stråsø kan være svær, banerne var skrivebordsarbejde, og banelæggeren havde aldrig fundet hvor post 9 skulle stå, og havde derfor sat posten på højen 200 meter sydligere. Jeg fandt den oprindelig høj, endda to gange, for jeg havde glemt at det var blevet sagt, at posten var placeret et andet sted, man kan jo heller ikke huske alt.

Jeg havde et udmærket løb, lidt fnidder ved post 6, men det ligner heller ikke noget at placere posten inde i tætheden, bare fordi højen ligger der.

Da jeg på hjemvejen kørte ind i regnen nede ved Skjern, kunne jeg ikke lade være med at tænke på dem der måske løb og blev våde i Østskoven, hvor den så end ligger.

Per