Udskriv 


Efter en hyggelig, velbesøgt generalforsamling onsdag den 3. februar 2010 var den nyvalgte bestyrelse samlet for første gang i går tirsdag den 16. februar 2010, for at trække i arbejdstøjet.

 

Ved bordet var der to nye ansigter. Poul Larsen og Helene Nissen havde takket af efter tro tjeneste i bestyrelsen og blev erstattet, af Jørgen Bang og undertegnede.

 

 På mødet brugte vi tiden på at få et overblik, og på at fordele og tilpasse ansvarsområder. Der er rigtigt mange ting i gang, og der skal også blive plads til at tænke nyt.

Hovedopgaverne blev fordelt sådan:

Rudolf Sørensen, Formand og Materiel
Hanne Jochumsen, Næstformand og Arrangementer
Louis Sørensen, Økonomi og Sværvægterne
Lars Grevang, Nordpilen
Kurt Thorøe, Hjemmesiden og Sportslige
Jørgen Bang, Kort og Skov
Preben Schmidt, Børn og Unge

Den opdaterede liste over ”Opgave- og arbejdsfordeling” kommer her på siden.

På mødet nåede vi også at evaluere generalforsamlingen og se på de kommende arrangementer. De øvrige punkter vil ikke blive omtalt her, men vil de kommende dage komme som små nyheder her på siden.

De kommende bestyrelsesmøder er fastlagt til mandag den 12. april og mandag den 21. juni 2010. Husk alle kan kontakte bestyrelsen og få emner på dagsordenen. Bestyrelsen holder sine møder i klubhuset.

Preben Schmidt