Udskriv 

Det er svært at få mange deltagere til natorienteringsløb.

Lørdag aften var ingen undtagelse da der var løb i West og kun 5 personer prøvede banerne, heraf 4 personer fra Esbjerg. Ligeledes onsdag aften hvor OK Esbjerg havde klubmesterskab med 5 titler på spil, hvor der kun kom få løbere. West kom med 4 mand og OKE med 5 mand.

Det ændrede dog ikke på tæt konkurrence på bane 1 (7 deltagere) hvor Tron brugte lidt over 1 time på de små 6 km. Det ragte til en 3. plads, eftersom at Lars Nissen med næsten kun en starinlys løb i tiden 59.48. Klubmesterskabet på bane 1 (stor jubel) blev løbet hjem af undertegnede i tiden 50.50 - første mesterskabssejr :-)

Louis Sørensen havde som altid lavet nogle fine baner og Nørreskoven var super at løbe i denne klare vinteraften. Man kan kun opfordre flere til at prøve natorienteringsløb, det er sjovt, spændende og giver helt nye udfordringer selv i Nørreskoven.

Til efteråret afholdes der igen 2 natløb, med forhåbentlig mindre sne og mange flere deltagere.