Udskriv 

Idag kom EFOL-løberne afsted, ikke i skoven, men ud på Vardes asfaltveje. Sprintdistancen stod på programmet, og efter resultaterne at dømme blev der virkeligt løbet hurtigt. Erling Nielsen (OK West) var banelægger, og løberne var godt tilfredse med dagens baner.

Efter EFOL sprint var åbningsceremonien på programment. Varde Garden spillede virkeligt smukt, og EFOL flaget blev båret ind af vores egne Mathias og Johanne, samt Eskil og Nicoline fra OK West. EFOL formand Leif Stromquist og Vardes borgmester stod for talerne. Efter ceremonien var der medajle-overrækkelse til de 3 bedste i hver løbsklasse. Resultaterne vil være tilgængelige på EFOL2010.dk snarest.

SV5D startede kort tid efter medalje-overrækkelserne, og ligesom ved EFOL skinnede solen dejligt igennem og temperaturen var omkring de 20grader.

I morgen forlader vi de asfalterede veje, og rykker ud i skoven igen. Kærgård står for tur i morgen. Per Bovièn (OK West) er banelægger og kortet er fra år 2010. Jeg har fået lov til at løbe forløb, det blive dejligt at løbe på et nyt kort, i vel nok Danmarks sværeste terræn.

EFOL starter i morgen kl. 10 og SV5D kl. 14. Der er mulighed for at købe åbne baner fra kl. 13.30 og en time frem.

Det kan godt være, at der ikke kommer noget indlæg herfra i morgen, da jeg skal sætte poster ud i Blåbjerg om aftnen, ellers er tidsplanen for fredag, at SV5D starter kl. 10, og der kan købes åbne baner fra kl. 9.30.

Hilsen Rudolf