Udskriv 

Referat for Generalforsamling i Orienteringsklubben Esbjerg den 7. februar 2018

Referent: Rudolf Sørensen

Antal tilsted: 25

 

1.      Valg af dirigent

 

a.       Ulrik Revsbech

2.       Formandens beretning (blev godkendt på Generalforsamlingen)

a.       Antal møder i løbet af året er på 10. Mødeaktiviteten fordeler sig på bestyrelsesmøder og kredsledermøder. Derudover selvfølgelig Generalforsamlingen og Forbundets repræsentantskabsmøde.

b.       I 2017 afviklede klubben 3 stævner (som vanligt) med langdistance i Marbæk, divisionsløb i det jomfruelige Dejbjerg Plantage og 2. juledag i Nørreskoven. Udover de ”officielle” stævner blev der udbudt træningsløb hver uge, Vintercuppen og Esbjerg Night-Trail.

c.       På ”kort og skov” fik Hans Jochumsen tegnet Dejbjerg og Fanø Klitplantage. Nye kort er altid særdeles velkommen, og planen for 2018 er revision af Nørreskoven og måske også Østskoven. Desværre har klubben mistet adgangen til Solbjerg Plantage (ny ejer) og Guldager Plantage blev delt i 2 pga. lukningen af jernbaneoverskæringen.

d.       Under punkt ”Andet” blev Hans Jochumsen endnu engang fortjent hædret for hans fantastiske engagement i forbindelse af korttegning i 2017, hvor han fortjent fik tildelt klubbens Ærespokal. Klubben vandt 3. division i 2017 og på DM-medaljesiden var klubbens høst større end nogensinde. Tak til:

                                                               i.      Lars Nielsen med bronze på DM Lang og

                                                             ii.      Ole Gadsbølle med sølv på DM Sprint / Mellem / Lang og GULD til DM Nat

e.       Under punkt ”Klubben” blev situationen om klubbens klubhus kort fortalt – ideen med sammenlægning med andre klubber i et nyt klubhus eksisterer stadig, men hviler pga. manglende økonomi fra kommunens side. Økonomisk har klubben det godt og på trods af, at klubbens sidste år mistede 10 medlemmer, så FIK klubben modsat 10 nye medlemmer. Så samlet set ser bestyrelsen meget positivt på det ”stagnerende” medlemstal. Under punktet  ”sociale medier” stod det meget klart, at klubben skal holde fast i de oprindelige aftaler på følgende områder:

                                                               i.      Klubbens hjemmeside – alt hvad der vedrører træningsløb, løbsberetninger, resultatformidling fra større stævner, mødeindkaldelser og lignende skal fremgå her.

                                                             ii.      Klubbens facebook-gruppe – dette er en lukke gruppe kun for klubbens medlemmer, hvor der kan gives korte beskeder og lignende.

                                                           iii.      Klubbens facebook-side – dette er en åben side, hvor klubbens begivenheder såsom træningsløb, Night-Trail og Vintercuppen. Klubbens begivenheder skal også fremgå af klubbens hjemmeside.

                                                           iv.      Fremadrettet vil klubbens hjemmeside være på bestyrelses dagsorden, hvor kommende indlæg til hjemmeside vil blive vendt.

f.        Under punkt ”Fremadrettet” blev emner som fastholdelse, prisdifferentiering overfor ”ikke medlemmer” og betaling for events vendt. Desuden blev der kort talt om DOFs kurser og klubbens eget ”Årshjulet”. ”Årshjulet” ligger pt. stille pga. Påskeløbet. Klubben skal snart tage stilling til et nyt tidstagningssystem – enten EMIT eller SportIdent.

3.       Fremlæggelse af regnskabet (blev godkendt på Generalforsamlingen)

a.       På indtægtssiden havde klubben ikke et af de større løb og derfor var indtægten begrænset i år 2017. Modsat øgede klubben udgifterne i forhold til 2016, her trækker indkøb af materiel og husleje / udgifterne op. Så samlet set havde klubben et underskud på ca. 10.000 i år 2017.

4.       Fastlæggelse af næste års (2018) kontingent

a.       Kontingentet blev fasholdt.

5.       Behandling af indkomne forslag

a.       Ingen forslag modtaget.

6.       Valg af formand

a.       Kun ulige år – derfor uaktuelt.

7.       Valg af bestyrelsesmedlemmer

a.       Der var genvalg til

                                                               i.      Louis Sørensen

                                                             ii.      Jørgen Bang

                                                           iii.      Henrik Thomsen

8.       Valg af suppleant til bestyrelsen

a.       Thomas Blok Therkildsen blev valgt.

9.       Valg af suppleant til revisor

a.       Uaktuelt.

10.   Eventuelt

a.       Klubben skal holde fast i sin hjemmeside og sørge for, at den er opdateret.

 

b.       Der er booket vandrehjem til næste års Påskeløb ved Ulfborg / Stråsø – evt. interesserede skal henvende sig til Hanne Jochumsen.