Masser af sprint og ø......

I dag onsdag bliver der løbet sprint-cup i Kvaglund, men næste uge (onsdag d. 26. juni) er der dobbelt sprint, nemlig både cup og klub-sprint mesterskabet for både OK West samt Orienteringsklubben Esbjerg.

Klub-sprint bliver med start og mål fra Ribe bryghus, Seminarievej 16B, 6760 Ribe. Bryghuset lukker normalt kl. 18.00, men holder ekstra ordinært åben denne aften, for at vi alle har mulighed for at nyde en friskbrygget øl samt få lidt at spise fra bryghuset. 
Om det bliver en sejrs-øl eller en smertelig nederlags-øl er op til Jer selv......

 Vi ses i Ribe bryghus...

Sprint og Grill giver succes

Onsdag havde Lars Svarer drejet en super sprint bane i det unikke område, Spangsbjerghaven. Samtidig havde Lars åbnet haven og huset for årets grillaften. Det blev opskriften på succes, rekord antal deltager på i alt 44 løbere, og en super hyggelig grill arrangement.

Løbsmæssigt var det igen de stærkeste løbere der stillede til start og også vores DM medaljevinder Ole samt Norske Nora ville udfordre drengene. I tillæg havde Jacob valgt at fokusere 100% på sprintet og denne aften gav det gevinst med en sejr på næsten 1 minut ned til hjemmebane favoritten Palle. Lasse tog en flot 3. plads og så nævner vi ikke at han varmede op på den korte 2 km bane........

Se resultatlisten for nærmere analyse, samt O-track. (12 tracks er allerede oploaded).

Næste onsdag, d. 12. juni løbes der i Lunden (ikke del af sprintcuppen). Næste sprintcup er onsdag d. 19. juni i Kvaglund.

Så er sprintsæsonen sat i gang

Oksbøl var udgangspunkt for årets første sprint i serien af 4 sprint løb. Her havde Thorkild Jepsen og Co. lavet en super fin sprint bane. Og med hele 37 deltagere er der lagt op til et rekord sæson.

Kristian Kramers Søren havde denne aften de bedste sprint sko (19 minutter). Men generelt var der mange hurtige og gode tider på denne flotte aften, se resultatlisten.

Næste onsdag, d. 5. juni har Lars Svarer ansvaret for 2. afdeling af sprintcuppen i Spangsbjerghaven, og han har samtidig tændt grillen til efterfølgende grillhygge (husk eget kød mm, se anden artikel).

Onsdag d. 5. juni afholdes sprint-løb og grillhygge.

Først bydes på en kort, men intens løbetur rundt i Spangsbjerghaven. Derefter er grillen klar fra startstedet, Spangsbjerghaven 165 (Lars Svarer). Vi satser på godt vejr, men ellers kan der findes lidt overdækket område.

Klubben vil være vært med forskellige salater. Du/I skal selv medbringe kød, brød, service og selvfølgelig løbetøj såfremt du ønsker at deltage i sprint løbet.

  • Der kan løbes sprint fra kl. 17.00
  • Grillen er klar omkring kl. 18.30
  • Start/Mål, Spangsbjerghaven 165

Alle er velkomne, men gerne giv besked på kommende facebook begivenhed.


HUSKER:

Velkommen til det traditionsrige løb, torsdag den 9. maj.

Sted: Havsidebjerge, Fanø Klitplantage

Start: Skovlegepladsen midt i Fanø Klitplantage.

Kategori: Klub ultralang og bare en super god tradition

Start: Fra kl 11.00          Maks. tid: 4 timer, så har alle fået nok

Tidstagning: Sportident

Terræn: Fanø klitplantage er unik og den sydlige område Havsidebjerge er ikke benyttet til orienteringsløb siden Påskeløbet i 2018. Der er store åbne klitområder, flere vådområder og skovområder, som er ideelt til ultralang. Mon ikke jeg kan finde en lavning til en post og gemme et par andre poster..... 

Deltagere fra andre klubber er også yderst velkomne.

Banelængder: fra 2,5 km let op til 12 km svær - Bane A+B 1:10.000 og øvrige 1:7.500


Opdateret 7. maj. 2024

Der er printet kort med post definitioner (ingen løse). Gerne tilmeld dig løbet via facebook begivenheden, men ikke nødvendigt.

Vi ses i de store skove...
Kurt, 40623599

   
   

Støt vores sponsorer  

   

Kommende aktiviteter  

Onsdag d. 21 maj kl.17:30
Sommersprintserie - Bramming
Torsdag d. 29 maj kl.11:00
Klub lang - Fanø klitplantage
Onsdag d. 4 Jun kl.17:30
Sommersprintserie - Nørreskoven
Onsdag d. 11 Jun kl.17:30
Sommersprintserie - Lunden
Søndag d. 15 Jun kl.08:00
Div. match - Vrøgum
Onsdag d. 18 Jun kl.17:30
Sommersprintserie - Varde By
   

OKE Kalender  

   
Maj 2025
M T O T F L S
1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31
   

Facebook DOF  

   
© Orienteringsklubben Esbjerg