- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Instruktion klubmesterskab Sprint for
OK Esbjerg og OK West - alle er velkomne
Ribe By, onsdag den 28. juni 2023
Starttid
Mellem kl. 17.30-18.15
Stævneplads
Vedels Anlæg, Dagmarsgade 14B, Ribe lige uden for banegården
Se placering her: Mindesten for Anders Sørensen Vedel – Google Maps
Parkering
Odins Plads 1, ved Vikingemuseet lige over for Vedels anlæg og alternativt grus p-plads lige bag banegården hvor Tangevej starter.
Ellers er der også tog lige til stævnepladen fra Varde og Esbjerg. Eksempelvis med afg. Varde kl. 16.22, Esbjerg kl. 16.56 og ankomst Ribe kl. 17.30.
Kortet
Ribe By, 1:3.000
Tegnet i forbindelse med WOC i dk 2022
OBS: Alle portgennemgange der er markeret som åbne på kortet, er det muligt at løbe igennem. MEN enkelte porte er måske lukket, men døren i porten må gerne åbnes.
Banen
Alle klasser: 3,3 km – 22 poster
Kontrolsystem
Emit. Der er lånebrikker
Banelægger: Ulrik
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Sprintserie med over 40 deltagere - Kæmpe SUCCES.
Tredje afdeling forgik Varde. Anders Nielsen havde lavet en rigtig god bane, desværre forsvandt post 16 ca. 10 minutter efter start!
Løbet var med endnu et REKORD i antal deltagere. Hurtigste var igen Søren Hauris (23:25) med Jacob og Palle på de efterfølgende pladser.
Lige nu mangler 4. afdeling som samtidig er klubmesterskab i Sprint for henholdsvis OK West og OK Esbjerg. Men allerede nu tør jeg godt udnævne Søren Hauris til vinder af denne sprintserie - STORT TILLYKKE.
Største spænding i serien er måske kampen om 3. pladsen hvor den unge O-talent Sebastian Kramers Sørensen er á point med "grand old" DM-guld vinder Ole Gadsbølle. En ægte kamp mellem ungdom og erfaring. Matematisk har Ole en lille fordel. Hvis de løber på samme minuttal vinder Ole, hvis de er under 7 minutter efter vinderen.
Men ved nærmere analyse kan alt ændres, da et par "ældre unge" Jacob Daugaard og Palle Lang sagtens kan blande sige i topstriden og tage både 2. og 3. pladsen, og henvise Sebastian og Ole og potentiel Kristian til pladser udenfor podiet.
På damesiden ser Mette ud til at have fundet formen og kan på onsdag kårdes som samlet vinder. Vedr. 3. afdeling skal bemærkes at hun klart slår Ulrik, hvilket nok skaber lidt ekstra dynamik på hjemmefronten :-)
- Resultatlisten
- O-track/Kort (vi skal have mange flere tracks op)
- Næste sprint - onsdag d. 28. juni - Ribe - dette sprint klubmesterskab på VM test kort (jomfruelig kort for os)
Vi ses hurtigt ...
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Sprintserie med over 37 deltagere - SUCCES.
Anden afdeling blev lavet i det kendte terræn omkring klubhuset kaldet "SEPE" eller Sport of Event Park Esbjerg. Lars Svarer havde drejet en hård bane og nogle af os troede at vi kendte området godt, men vi blev hurtigere klogere. Der er altid nogle der kan løbe hurtigere eller smartere....
Løbet var REKORD godt besøgt, med 40 ude på ruten og næsten lige så mange til efterfølgende grill. Hurtigste var Søren Hauris igen (23:04) men tæt forfulgt af Kristian Kramers Sørensen og Jacob Daugaard. Vores sprint Guld vinder Ole Gadsbølle var også godt med på ruten og blev naturligvis lykønsket med hans tilbage vending til toppen af sin sprintklasse.
- Resultatlisten
- O-track/Kort (vi skal have mange flere tracks op)
- Næste sprint - onsdag d. 14. juni - Lunden/Varde
Vi ses hurtigt ...
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Onsdag d. 7. juni afholdes sprint-løb og efterfølgende grillhygge.
Først bydes på en ganske kort, men intens løbetur rundt i Sport og Event Park Esbjerg. Derefter er grillen klar og afhængig af vejr sidder vi ude eller inden. Klubben vil være vært med lidt drikke og forskellige salater.
Du/I skal selv medbringe kød, brød, service og selvfølgelig løbetøj såfremt du ønsker at deltage i sprint løbet.
- Sprintet er kl. 17.30 som altid
- Grillen er klar omkring kl. 18.30
Alle er velkomne, men gerne giv besked på facebook begivenheden så Rudolf kan bestille salat.
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Jagten på titlen som sprintkonge og sprintdronning 2023 er startet.
Første afdeling blev lavet på VM-sprintkortet over Esbjerg Centrum (fra 2022) og Palle Lang havde drejet en udfordrende sprint bane på 3,4km i luftlinje og O-track viser løbslængder fra 4,6 km.
Løbet var godt besøgt, med 31 ude på ruten. Hurtigste var Søren Hauris (23:27) fra OK West, tæt forfulgt af Nora Woxholth og kort efter Kristian Kramers Sørensen.
- Resultatlisten
- O-track/Kort (vi skal have mange flere tracks op)
- Næste sprint - onsdag d. 7. juni - SEPE/Nørreskoven