Vel mødt til det traditionsrige løb, torsdag den 26 maj.

Sted: Den første parkeringsplads på højre side af Postvejen umiddelbart inden skoven.

Kategori: Klub ultralang

Start: Fra kl 11.00

Maks. tid: Jeg vil tro de fleste har fået nok efter 4 timer

Tidstagning: EMIT.

Terræn: Fanø er jo et terræn fra øverste hylde, Med svære passager med kryb og kravl i plantagen til klitområder og mere åben skov på den anden side af Postvejen, samt åbne klitterræner. Jeg vil ikke gøre mig umage for at gøre det let :-). Tag jer også tid til at nyde de flotte terræner.

Deltagere fra andre klubber end OKE og OK West er yderst velkomne.

Banelængder: 2 km let, alt derimellem og op til 11 km svær

Kort er printet på forhånd, og der er ikke løse definitioner.

Vel mødt mvh
Lars, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., tlf.: 22570653

I juli 2022 bliver verdens første VM i by-orienteringsløb afviklet i Trekantområdet i byerne Kolding, Fredericia og Vejle.

Forud herfor skal der afvikles to test- og udtagelsesløb. Det sker i Ribe lørdag den 14. maj og i Esbjerg søndag den 15. maj med Orienteringsklubben Esbjerg som arrangør sammen med de 5 klubber fra Trekantområdet. Til løbene deltager 179 af verdens bedste orienteringsløbere, idet begge løb er klassificeret som World Ranking Events og for nogle landshold fungerer som udtagelsesløb til VM. Hele 22 nationer er repræsenteret med tyngde af norske og danske løbere. For arrangøren fungerer de også som en generalprøve for det kommende VM.

Løbet i Ribe den 14. maj afvikles som et helt traditionelt sprintløb i 2 klasser for herre- og dameeliteløberne. Der er kvalifikationsløb om formiddagen i institutionsrådet øst for jernbanen med start fra kl. 9.30, mens finalerne afvikles i bymidten fra kl. 15.30. Løbet forventes afsluttet kl. 18 med vinderkåring og præmieoverrækkelse i Vedels Anlæg, hvor der er stævneplads hele dagen.

Banerne til finaleløbene lørdag vil være ca. 4 km lange med en forventet løbstid på 14-15 min. Formiddagens baner vil være lidt kortere.

Løbet i Esbjerg den 15. maj afvikles som en Knock-Out Sprint. Det betyder, at efter formiddagens kvalifikationsrunder, som afvikles fra kl. 9.30 med start i Byparken, er det kun vinderne, der går videre i eftermiddagens kvartfinaler, semifinaler og finale. Der starter 6 løbere ad gangen og første løber i mål vinder sit heat. Finaleløbene starter kl. 14.30 og det kommer til at gå rigtig stærkt med baner på kun 1,8-2,0 km og løbstider på ca. 7 min.

Stævneplads er Torvegade mellem Torvet og Musikhuset, hvor der vil være vinderkåring og præmieoverrækkelse, når sidste løber er i mål efter kl. 18.

 

Orienteringsklubben Esbjerg ser frem til at medvirke i afviklingen af disse testløb for verdenseliten, og håber at mange i både Ribe og Esbjerg vil få et lille indsigt i denne fantastiske sport.

Der er træning i Østskoven 11. maj kl. 17.30 med start fra Jordensdagpladsen, sydlig P-plads midt i skoven.

Der bliver fire baner

  • A-bane  6 km
  • B-bane 4,5 km
  • C-bane 3,6 km
  • D-E bane 2.4 km.

Der er ikke emit på posterne, kun på start og mål.  Hvis folk vil have mellemtider, skal de huske løbeuret.

Vi ses i skoven ...

Lørdag 9. april 2022 har OK HTF træningsløb i sydlige del af Hønning Plantage på det kort, der anvendtes til sidste etape af Vikingedysten 2021 – dvs. de nytegnede områder syd og vest for det oprindelige kort. Områder ejet af Naturstyrelsen, Renbæk Statsfængsel samt en privat lodsejer.

Området er småkuperet, men med varieret terræn, der bl.a. består af åbent hedeområde med indlandsklitter (Helm Polde), plantage med stier samt områder ”a la” vestjysk klitplantage. Der vil være følgende baner – alle 1:7.500 i A4 størrelse – medbring gerne selv plastpose.

  • Bane 1: ca. 6 km svær
  • Bane 2: ca. 5 km svær
  • Bane 3: ca. 3,8 km svær
  • Bane 4: ca. 4 km mellemsvær
  • Bane 5: ca. 3,5 km let
  • Bane 6: ca. 2,6 km svær udelukkende i det åbne område Helm Polde, hvor der ingen stier er.

Bane 6 vil være velegnet til lidt træning i at læse kurvebillede. Området er overskueligt størrelsesmæssigt, så der er ingen fare for at man bliver helt væk .

En stor del af Naturstyrelsens område er indhegnet til kreatur afgræsning. Kreaturerne vil muligt være lukket ud til den tid, men de er meget fredelige.

Mødested Gånsagervej/Povlskrovej ved Arrild Ferieby. Skærm ophængt. Starttid kl. 1300-1400. Der anvendes EMIT og løbet bliver lagt på O-track.

Vi ses i skoven

Ove Brix Therkildsen
Banelægger / HTF

Træningsløbet på lørdag den 8. januar i Marbæk bliver et ”frit valg løb” hvor der kan vælges mellem print selv kort, fri starttidspunkt og ingen tidtagning eller et traditionelt træningsløb lørdag, start mellem 13-14 med kort udlevering og tidtagning.

Der løbes på de nye faste poster. Mette vil være der mellem 13.00-15.00 og udlevere kort og tage tid.

Startsted er Marbækgård.

Følgende baner kan løbes:

Mvh
Ulrik

   
   

Støt vores sponsorer  

   

Kommende aktiviteter  

Onsdag d. 1 maj kl.17:30
Træningsløb - Den Hemmelige Skov
Torsdag d. 9 maj kl.10:00
Kr. Himmelfartsløb - Klub Ultra lang - Fanø
Onsdag d. 15 maj kl.17:30
Træningsløb - ???
Onsdag d. 22 maj kl.17:30
Træningsløb - Annalund
   

OKE Kalender  

   
April 2024
M T O T F L S
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30
   

Nyheder fra DOF  

Feed ikke fundet
   
© Orienteringsklubben Esbjerg