Nu er det jo natløbstid og derfor også sæson for køb af pandelamper, så hvis nogen går og overvejer at købe en led-pandelampe, så er her en lille guide med gode råd:

-lumens er en måleenhed der bruges til at afgøre hvor meget lys der kommer ud af led-pæren. Til O-løbs-konkurrencer er det naturligvis bedst med så meget lys som overhovedet muligt, det siger jo sig selv. Pris og lumens hænger selvfølgelig sammen og har man ikke intentioner om at løbe langenatten til tiomila, kan man nøjes med en lampe med 700lm eller lidt mindre. Langt de fleste løbere vælger dog en lampe med 900-2000lm. Der er dog en stor faldgruppe her, idet producenterne ikke nødvendigvis måler lumens ens og der derfor er forskel på hvad man får, selvom de lover det samme. Nogle flinke uafhængige amerikanere lavede en test hvor de sammenlignede størstedelen af de mest kendte lamper og sammenlignede med producenternes produktinformation. Se testen her

-vægt: flere lumes betyder ofte flere lysdioder og  giver i reglen større vægt på selve lampen. Man kan få lamper der lyser med langt over 3000lm  og har mange lysdioder, men til gengæld vejer de også så meget at de kan være ubehagelige at løbe med, da de hopper op og ned. Men som teknologien udvikler sig, bliver lamperne også mindre og mindre, så man kan sagtens få en lampe med mange lumens , lav vægt og lille størrelse.

-lysets spredning har stor betydning for hvor meget man ser i skoven. Man bør som o-løber gå efter en lampe der både lyser langt, bredt og skarpt. Der findes lamper med mange lumens der kun har en kraftig smal lysstråle, eller lamper med mange dioder der giver en bred lyskegle, men ikke kraftigt lys. Heldigvis har mange producenter også skabt nogle der kombinerer de ønskede egenskaber med blot 2-4 led lysdioder.

-varmebelastning og pris: Der findes heldigvis efterhånden mange producenter af pandelamper. Der er de klassiske o-løbs mærker, men langt de fleste er skabt til mountainbike ryttere. Det betyder dog ikke, at de ikke kan være gode til o-løb også. Lamperne bliver produceret i mange forskellige prisniveauer. Man kan købe led pandelamper helt ned til 10-20 kr, eller op til 6000 kr. Prisen giver i mange tilfælde også et signal om hvilken kvalitet pandelampen er produceret i og hvor mange lumens man kan få ud af lampen. Hvis man betaler over 1500 kr burde man forvente at lamperne er i god kvalitet, selvom der i sjældne tilfælde desværre også ses fejl på disse. Derimod kan man også finde billigt producerede lamper på ebay fra Kina, der lyser med 1500lm eller mere, selvom prisen kun er 200-400 kr. Disse kan sagtens anbefales hvis man ikke skal løbe længere løb. Forskellen er ikke lampernes output af lumens, for de billige kinalamper lyser glimrende. Forskellen ligger i de materialer de er skabt af. Når man betaler 1500 kr eller mere, kan man være helt sikker på at batteriet er holdbart og lampen kan holde til den kraftige varme der skabes i lamperne. Her kommer kinalamperne somme tider til kort, idet de ikke kan håndtere varmen og derfor går ud.

 

Kort til slut vil jeg her remse op hvad man skal kigge efter ved køb af pandelampe: Har lampen de lumens producenten lover. Har lampen tilstrækkeligt med lumens til det man skal bruge den til (til o-løb anbefales 700lm eller mere, gerne over 900lm). Lampens størrelse, mange lumens kan betyde stor vægt, -vælg hellere en mindre model, ingen har brug for mere end 2000lm. Lysets spredning skal være stor, men skal også lyse langt frem. Hvad har man brug for; skal man løbe langt og længe kan det betale sig at købe en dyrere model da kvaliteten er bedre, men skal man kun bruge den til korte træningsløb kan man nøjes med en billig kinalampe.

Hvis du har brug for vejledning eller har spørgsmål til valg af pandelampe, er du velkommen til at kontakte mig: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

   
   

Støt vores sponsorer  

   

Kommende aktiviteter  

Onsdag d. 24 Apr kl.17:30
Træningsløb - Grindsted
Onsdag d. 1 maj kl.17:30
Træningsløb - Den Hemmelige Skov
Torsdag d. 9 maj kl.10:00
Kr. Himmelfartsløb - Klub Ultra lang - Fanø
Onsdag d. 15 maj kl.17:30
Træningsløb - ???
   

OKE Kalender  

   
April 2024
M T O T F L S
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30
   

Nyheder fra DOF  

Feed ikke fundet
   
© Orienteringsklubben Esbjerg