Udskriv 

Lyshøjen - 19. februar 2019 - Resultat

Vintercup logo

Tirsdag bød på finale og klubbens måske mest specielle kort, Lyshøjen, hvilket jo er danmarks største kunstværk.

Og det var en herlig aften at nyde Lyshøjen. Lamperne lyste, både de faste og dem på 2 ben, men samtidig kunne man nyde fuldmånen som i øvrigt var rekord stor (tæt på jorden) og derfor var der ekstra spot på banen - et ægte kunstværk :-)

Rudolf havde drejet en sej bane med hele 3 gange stjerne post på toppen, og de fleste løb nok omkring 4,8 km da det var den direkte vej (banen var 4,5 km). Og dagens vinder blev.... ANDERS BANK, så dermed officielt kan kalde sig "Vintercup vinder sæson 18/19". Stort tillykke og fuld fortjent - 8x100 point og en fravær ! det er skú klasse.
Men mindste lige så fortjent henter Ole Gadsbølle en klar 2. plads. Men 3. pladsen er faktisk til diskussion, er det rimeligt at formanden slår sønnen i sidste afdeling, hvor Kristian løber en super løb (95 point) mens formanden "bare" vinder strategiske 100 point som banelægger. Det må give lidt diskussioner ved køkkenbordet :-) Men stort tillykke med sejren omkring 3. pladsen, hvor Rudolf i øvrigt skal have den ros, at han er den øverst placerede som har deltaget i alle løb.

På dame siden henter Mette Lolk en flot 1. plads, med Freja kort efter på 2. pladsen. Bente opnår en flot 3. plads og i øvrigt eneste kvinde som deltog alle 9 gange.

Samlet har 56 løbere deltaget og i alt 248 startende (inkl. banelæggerne), dvs. over 27 per løb.

Links: Kort - Resultat - Samlet oversigt - O-track