2023 - Klubnat - Vrøgum Øst
- Skrevet af Louis Sørensen
- Kategori: Klubmesterskaber
Årets første klubmesterskab blev afholdt fredag d. 10. marts 2023 i den velkendte skov, Vrøgum Øst lige overfor West's klubhus.
Var skoven genkendelig denne fredag aften, hvor det var mørkt, det sneede pænt og skovfolkene havde gennem nogen tid ommøbleret på træstammerne uden at rydde op. Nej, det var den ikke skulle jeg hilse og sige. Hjalp det at banerne var udskrevet i målestok 1:7.500. Jo lidt.
Der var start ved bålhuset ved Ballonparken. Mesterskabet var både for OKE og West. Banelæggeren var den erfarne Sven Wodschow, der havde kreeret nogle virkelig spændende baner, der gav rigelig med udfordringer, hjulpet godt på vej af snevejret og snefnug, der glinsede i lygteskæret. Selvom posterne var reelle, nogle ligefrem lette gav det deltagerne problemer, hvis de blev fristet af at tage den korteste vej hver gang. Det deltog 19 løbere. Var det de bedste, der vandt, skal jeg ikke kunne sige, men det er tæt på. Mette var eneste med kvindestatus, godt og modig kom hun igennem.
Det kan anbefales at se O-track, hvor man kan ses, hvad nogen kunne have gjort bedre.
Tillykke til de 3 OKE natklubmestre:
- Ole Gadsbølle
- Niels Jensen
- Mette Lolk
Louis
Klubnat 2023 i Vrøgum
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Klubnat afholdes i år af OK West i Vrøgum plantage.
Fredag d. 10. marts med start kl. 19.00.
Der løbes de normale klasser for OK Esbjerg:
- Bane 1: 5 km H21-44
- Bane 2: 4 km H/D17-20 D21-44 H/D 45-59 H/D60-
- Bane 3: 3,6 km H/D-16
Mål lukker kl. 20.30
Klubaften ved Eventyrsport
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Klubaften tirsdag d. 21. marts kl. 18.00
Vintercup, 9. afd. Gammelby - Resultat
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2023-2024
Gammelby/Præstegårdsskolen - 1. marts 2023 (9/9 afd.)
Nyt kort blev onsdag indviet med maner. Hans Jochumsen havde tegnet kort og drejet en super natsprint bane - virkelig klasse og helt sikkert skal vi retur til dette område af Esbjerg.
Og vinderen blev....
Freja Kramers Sørensen ved kvinderne, og Jacob Daugaard tog en ret suveræn sejr i herre klassen - STORT tillykke til dem begge og mega velfortjent.
Jacob løb måske sæsonens bedste sprint og fik udbygget føring til nr. 2. Kristian og nr. 3. Palle med hele 5 point (vinder med over 4 minutter til Palle denne aften). Jacob deltog i øvrigt i samtlige 9 afdelinger lige som 7 andre personer.
Freja havde en fin løb i sidste afdeling, men Mette tog denne aften føringen og blev flot nr. 2 blandt damerne.
Samlet set en super Mørkeløbssæson. I alt 66 løbere har stillet til start og i gennemsnit over 31 løbere per gang. Flere nye kort/områder blev taget i brug og bare fed stemning, før og efter hvert løb. I øvrigt stor tak til Jørgen Bang for planlægningen og mon ikke alle ser frem til næste sæson 2023/2024.
Nu afventer bare klubnat - lamperne er varmet op.
Kommende:
- Klubnat, Vrøgum Plantage, fredag d. 10. marts, kl. 19.00
- DM-nat, Stenholt, lørdag d. 18. marts
Vintercup, 9. afd. Pardissøerne - sidst afdeling
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2023-2024
Paradissøerne - 1. marts 2023 (9/9 afd.)
Vi skal onsdag løbe på nyt kort over spændende område tegnet af Årets kortprofil (Danmarks bedste korttegner), Hans Jochumsen. Kortet er et nytegnet sprintkort 1:3000 over området fra Præstegårdsskolen ned til Paradissøerne.
Mødested: Præstegårdsskolens parkeringsplads, indkørsel fra Søndervangen.
Bane: 3,4 km, 20 poster - første start 18.30 (når det er mørkt)
Og hvis I husker sidste afdeling er der fortsat masser af placeringer at kæmpe om. Jakob er sprintet fra os alle, men kan han endnu engang lave et stort resultat og hvem skal tage 2. plads? og mange andre interne konkurrencer.
Links: Resultat (fra 8. afd.) - O-track (kommer på onsdag)
Kommende:
- Klubnat, Vrøgum Plantage, fredag d. 10. marts, kl. 19.00
- DM-nat, Stenholt, lørdag d. 18. marts
Vintercup, 8. afd. Spangsbjerghaven - Resultat
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2023-2024
Spangshaven - 8. februar 2023 (8/9 afd.)
Er sæsonen afgjort..... ?
Onsdag bød på et super løb i Spangsbjerghaven, med mange poster og mulighed for god flow i løbet, hvis man kunne holde hovedet koldt. Palle fik en klar sejr denne aften over Jakob. Han løb i den imponerende tid på 21,59 (100 point) mens Jakob var laaaangt efter i tiden 22,02 (99 point). Kristian er trukket i dronningens grønne klæder (Oksbøl) og derfor "lovligt" undskyldt for udeblivelse. I alt samlede vi 33 denne aften med Knud som banelægger og Margit som kage/kakao leverandør hjemme i deres have - mega hyggeligt og super løb.
Og nej, afgørelsen er ikke klar endnu, bliver det KOK Jacob på første pladsen eller OKE Jacob? Selvfølge bliver det med en OKE'er i front..... Louis, du kan roligt sende en familiemedlemsskab afsted :-) og Jørgen kan få solgt nogle flotte OKE løbedragter!
Sidste løb i vintercup serien er ved Paradisøerne, helt ny unik område i Esbjerg og kan helt sikkert få stor betydningen for mange af placeringerne, bortset fra de 3 første placeringer.....
Links: Resultat - O-track (kommer nok senere)
Kommende:
- Esbjerg Night Trail er onsdag d. 22. februar i Esbjerg.
- Næste vintercup 1. marts, ved Paradisøerne.