Vintercup, 5. afd. Bramming
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2021-22
Bramming - 22. december 2021 - Resultat
Henrik Hansen fra vores Bramming lokal afdeling havde igen sikret udfordringer til os. Her 2 dage før juleaften kunne hele 25 finde vej og blive udfordret på gader og grønne områder.
Super bane, tæt på frost og lidt let regn.... perfekt løbe aften.
Banen var kræs for Jacob som tog nogle vigtige point på de nærmeste forfølgere Palle og Kristian. Både på dagens løb og i live tabellen er de nummer 2 og 3.
Ved dagens løb viste sekunder igen deres værdi. Christian og Lars mistede 1 point pga. under 10 sekunder, mens Rudolf, Peter og Tonny "vandt" et point da de var lige under næste minuttal. Så endnu et bevis - Løb hurtig HELE vejen :-)
Links: Resultat - Kort - O-track
Kommende:
- 26. december løbes Julenissepoint løb (er du tilmeldt?)
- 1. januar årets første og ret vigtige løbe - Nytårshovedpineløbet 2022 ....
- Esbjerg Night Trail er onsdag d. 5. januar i Ådalsparken.
- Næste vintercup 12. januar i Varde.
Julenissepointløb - Tilmelding
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Årets Julenissepointløb har i år fået en ekstra pift - og DU skal med.
Vi har i år fået støtte fra Nordea Fondens Løbspulje og de har både givet et kontant tilskud på 5000 kr, samt sendt os 100 stk trøjer i forskellige størrelser som tildeles alle deltagerne til årets Julenissepointløb.
Derfor læs mere om løbet her og tilmeld dig gerne via O-service.
Og glem ikke facebook, gå ind på begivenheden og sig deltager eller interesseret.
Vi ses i juleskoven...
Vintercup, 4. afd. SEPE
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2021-22
SEPE - 08. december 2021 - Resultat
SEPE løbet er en ægte nat sprint med en tvist. Palle Lang havde endnu engang udfordret os og for delt en masse poster i området. Han havde "glemt" at fortælle en rækkefølge, men her var beskeden klar ulige-lige-ulige osv. samt alle poster.....
Hele otte ud af 23 friske løbere kunne bare ikke forstå det....... og trak derfor strafpoint. Men de 3 hurtigste blev dog ikke påvirket og for første gang i serien tog Kristian en klar sejr (over 1 minut) ned til Jacob som holder fast i en samlet første plads. Tobias Svarer havde fundet vej til Esbjerg men fandt "kun" vej til en tredje plads. Blandt damerne tog Freja sejren så Familien Kramers kom til tops.
Samlet begynder Kristian at kravle op og er teknisk på en delt førsteplads (hvis 2 løb fratrækkes). Men der løbes bedst ud af 7 løb så alt kan ske. Blandt damerne er Mette umiddelbart i front, men både Freja og Nora kan med deltagelse og stærk løb tage førstepladsen inden sæsonen er ovre. Herlig aften, god udnyttelse af SEPE sprint kortet og alle pladser er åbne....
Kommende:
- Esbjerg Night Trail i næste uge med udgangspunkt fra Kikkebjerg på Fanø (15. december)
- Næste vintercup 22. december i Bramming.
Løb i den kommende uge
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Onsdag d. 8. december - Mørkeløb og hygge
Her løber vi Vintercup/Mørkeløb med start kl. 17.30. Skal vi denne gang over 30 mand i skoven....
Fra kl. 19.00 er der julehyggebankoaften, og husk en lille pakke til signaturbanko.
Nedenfor kan du læse mere om Julehyggen.
Lørdag d. 11. december - Træningsløb med print selv kort
Her løbes som altid træningsløb. Denne gang i Østskoven på et nyt kort!!! Den skal testes.
Løbet er på faste poster og skulle der gemme sig en fejl eller manglende fast post vil Louis gerne have besked.
Bemærk, det er PRINT SELV kort, så tryk på dette link "4 baner i Østskoven" og print den ene side (bane) du vil løbe (opdateret version 8. dec.).
Vi ses i skoven ...
Julehyggebankoaften
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Igen nærmer Julen sig med hastige skridt
- og så nu er det tid til atter at indkalde til vores traditionelle julehyggebankoaften for store og små, unge og knapt så unge. Vi mødes onsdag den 8. december kl. 19.00 i klubhuset og starter umiddelbart efter vintercuppen som løbes med udgangspunkt fra klubhuset.
Programmet er naturligvis, som det plejer at være – der er jo ingen grund til at ændre på en god tradition!
Så derfor skal vi blandt andet:
- synge julesange
- spise kager og slik, drikke kaffe/ te og sodavand (tá gerne slik/kage med)
- nogle skal modtage hæderspriser
- alle skal dyste i signaturbanko (husk en lille pakke per deltager)
- i det hele taget julehygge med hinanden
Det er ikke nødvendigt med tilmelding på forhånd. Bare mød op!
Til gengæld ses det meget gerne, at man medbringer kage/slik til at dele med alle andre.
Husk også at hver person skal medbringe en pakke til en værdi af ca. 20 kr., idet vi jo traditionen tro skal prøve den helt specielle version af O-løbs-banko.
Aften er for alle – så kom og vær med til en hyggelig aften.
O-hilsen
Bestyrelsen
PS: Det forventes, at alle har et Grønt Corona pas og gerne også testet fornyligt.
Vintercup, 3. afd. Kvaglund
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2021-22
Kvaglund - 24. november 2021 - Resultat
En af vores mest klassiske natcup baner er Kvaglund og med Peder Stephansen som banelægger er successen hjemme. Hele 29 løbere fandt vej og nu er kampen startet - Kristian Kramers har meldt sig klar (skulle ikke på arbejde) og var kun 4 sekunder efter Jacob. Næste gang i SEPE parken bliver det tæt.....
Men også Palle og Nora er tæt på de hurtigste og de havde et par gode løb. I OKEs herre 50+ eliteklasse tog Ulrik sejren med 5 sekunder til formanden - det er en sejr!
Samlet ser Jacob sikker ud, men specielt Kristian og Palle skal man holde øje med. Hos damerne er Mette Lolk klart i spidsen (og foran Ulrik), men Nora ser stærk ud og lægger an til en top placering.
Links: Resultat - O-track - Kort
Kommende:
- Esbjerg Night Trail i næste uge med udgangspunkt fra Lustrup ved Ribe (1. december)
- Næste vintercup 8. december i SEPE/klubhuset (med efterfølgende julehyggebankoaften).