
Næstsidste afdeling af årets fælles Sommer sprintcup med OK Esbjerg og OK West som vært blev afviklet onsdag aften i Varde med start ved Jacobi Craft Brew. Løbet var samtidig klubmesterskab for klubberne - mere herom senere.
Klaus, Christian og Thorkild fra OK West var banelægger til et super sprint løb rundt i Varde hvor de første poster udfordrede os i by-sprint med snævre gader. Over 40 løbere var i byen, og Eskild kom forbi og satte turbo på og vandt dagens løb. Jacob og Kristian var et minut efter.
Samlet har både Sebastian og Jacob 397 point, men efter sidste afdeling i Spangsbjerghaven fjernes det dårligste løb, så intet er afgjort endnu.
Løbet er at finde på www.o-track.dk og alle resultater her.
Næste sprint er om 14 dage i Esbjerg/Spangsbjerghaven og næste løb er onsdag d. 24. i Lunden (Varde).