Kvaglund - 24. november 2021 - Resultat

Vintercup logo

En af vores mest klassiske natcup baner er Kvaglund og med Peder Stephansen som banelægger er successen hjemme. Hele 29 løbere fandt vej og nu er kampen startet - Kristian Kramers har meldt sig klar (skulle ikke på arbejde) og var kun 4 sekunder efter Jacob. Næste gang i SEPE parken bliver det tæt.....

Men også Palle og Nora er tæt på de hurtigste og de havde et par gode løb. I OKEs herre 50+ eliteklasse tog Ulrik sejren med 5 sekunder til formanden - det er en sejr!

Samlet ser Jacob sikker ud, men specielt Kristian og Palle skal man holde øje med. Hos damerne er Mette Lolk klart i spidsen (og foran Ulrik), men Nora ser stærk ud og lægger an til en top placering.

Links: Resultat - O-track - Kort               

Kommende:

  • Esbjerg Night Trail i næste uge med udgangspunkt fra Lustrup ved Ribe (1. december)
  • Næste vintercup 8. december i SEPE/klubhuset (med efterfølgende julehyggebankoaften).

Hjerting Strandpark - 10. november 2021 - Resultat

Vintercup logo

Anden afdeling var nok hurtig, men det betød også at flere tog en ekstra svingtur og det koster dyrt på denne sprint bane.

Anden afdeling blev vundet af nordmænd og kvinder. Vidar tog klar sejr med 3 point ned til Nora som slog Palle med 33 sekunder. Jacob fik endnu engang udleveret en defekt brik, og derfor er tiden vurderet (+60 sekunder) men alligvel holdt det til en 4. plads.

Vi havde også et par friske Night Trailer ude på kortet, men det var nok ikke den letteste oplevelse når det er første gang man har et kort i hånden. Men sluttelig fik de en god oplevelse og vi håber at se dem og andre Night Trailer til de kommende løb.

Samlet er der ikke meget at skrive om endnu. Jacob har 2 gange fået defekt brik og en justeret tid, men han er virkelig godt løbende. En del af de hurtigste som eksempelvis Nora har kun deltaget en gang og derfor er de ikke med i toppen endnu (det kommer).

Tak til Hans for en super bane og spændende område til disse sprint natløb.

Links: Resultat - O-track - Kort               

Kommende:

  • Esbjerg Night Trail i næste uge med udgangspunkt fra Bramming (17. november)
  • Næste vintercup 24. november i Kvaglund.

Næste etape er i Hjerting Strandpark, onsdag 10. november kl. 18.30.

  • Mødested:   
    Sanatorievej ved Hjerting Strandpark, 6710 Esbjerg V
  • Første start:
    kl. 18.30
  • Kort:           
    Hjerting Strandpark 1:5000 fremstillet 2021
  • Bane:           
    Længde ca. 3,6 km.

Sidst var vi 27 på banen i Guldager, det kan vi vel slå.

Guldager Vest - 27. oktober 2021 - Resultat

Vintercup logo

Hård start på vintercup sæsonen. I år fik vi start i den ægte mørke skov og allerede i første afdeling blev der vist tænder.

Ulrik har trænet hele sommeren for at lave det store comeback og han var i mål med 4 minutter ned til nærmeste forfølger Eric Lauridsen som ellers også er godt løbende i denne sæson. Lille detalje var at valget af poster, hvor Ulrik fik dejet lidt skævt, glemte at tjekke kompas og postnummer, hvilket for ham betød nul point efter en ellers super løb.

Kristian Kramers er absolut også en favorit, men arbejdet holdt ham væk fra podiet i dag, men ham skal vi nok holde øje med også i år.

Hos damerne kan man forvente en drabelig dyst mellem bl.a. Mette Lolk og Freja. Onsdag var Freja hurtigst, men kun med et enkel point (godt et minut).

Lad os få en masse track på O-track, husk denne gang at vælge "din" loop, A, B eller C (står på resultatlisten)

Links: Resultat - O-track - Kort               

Kommende:

Så er vi i gang. Vi starter med Guldager Vest, på et nyrevideret kort fra Juni 2020, mener det er premiere på dette kort.

  • Mødested:   
    Guldager Naturskole og Jernalderlandsby, beliggende Guldager Stationsvej 105, 6710 Esbjerg V
  • Første start:
    kl. 19.00
  • Kort:           
    Guldager Vest fra Jun/2020 i målestok 1:4.000, med meget få højdekurver
  • Bane:           
    3,4 km med 13 poster. Afvikles som et stjerneløb med 3 sløjfer, d.v.s. banelægger sørger for deltagerne får kort, hvor rækkefølgen af sløjferne er forudbestemt. Det giver en god spredning.

Regner med der bliver tændt op i brændeovnen i den lille hytte.
Kom og vær med fra start af cuppen. Sørg for batteriet er opladet.

Louis

Hermed en samlet plan for Vintercup og i sammenhæng med Esbjerg Night Trail.Vintercup logo

Vintercuppen er række mindre nat-orienteringsløb (mørkeløb) på forskellige typer af kort. Der er kun en bane per gang som typisk er på 3-4 kilometer. Alle orienteringsløbere kan deltage og alle andre med en pandelampe og mod på mørket kan prøve kræfter med disse "mørkeløb". Banen er ikke nødvendigvis let, men med lidt kort forståelse og en pandelampe så kommer man langt..... 

Vi vil løbende holde denne opdateret med kort og resultater - dette vil dog også fremgår af en beskrivelse per event.

VinterCup og Night Trail 2021 - 2022

Dato

Uge

Sted

Banelægger

Bemærkninger

Kort

Res.

Track

27.okt

43

Guldager Vest

Louis Sørensen

VinterCup 1/9

   

 

3. nov

44

Esbjerg Nørreskov

 

Esbjerg Night Trail 1/8

10.nov

45

Hjerting

Hans

VinterCup 2/9

 

 

 

17.nov

46

Ukendt

 

Esbjerg Night Trail 2/8

24.nov

47

Kvaglund

Peder

VinterCup 3/9

 

 

 

1. dec

48

Ukendt

 

Esbjerg Night Trail 3/8

8. dec

49

SEPE/Juleafslutning

Palle

VinterCup 4/9

 

 

 

15.dec

50

Fanø/Kikkebjerg

 

Esbjerg Night Trail 4/8

22.dec

51

Bramming

Henrik Hansen

VinterCup 5/9

 

 

 

26.dec

52

Marbæk plantage

En nisse...

Julenisseløb (ikke natløb)

1. jan

1

Esbjerg Nørreskov

 

Nytårsløbet (ikke natløb)

5. jan

1

Ukendt

 

Esbjerg Night Trail 5/8

12. jan

2

Varde

Eric Lauridsen

VinterCup 6/9

 

 

 

19. jan

3

Ukendt

 

Esbjerg Night Trail 6/8

26. jan

4

Spangsbjerghaven

Ulrik Revsbeck

VinterCup 7/9

 

 

 

2. feb

5

Ukendt

 

Esbjerg Night Trail 7/8

9. feb

6

Frejaparken

Rudolf

VinterCup 8/9

 

 

 

16. feb

7

Vinterferie....

 

 

23. feb

8

Esbjerg Nørreskov

 

Esbjerg Night Trail 8/8

2. mar

9

Marbæk plantage

Erik Lindholt

VinterCup 9/9

 

 

 

 

Det står en frit for, hvor mange løb man vil deltage, der vil være resultater for den enkelte afdeling og et samlet resultat for alle afdelinger.

Deltagelse er gratis for medlemmer af en orienteringsklub, øvrige betaler 30kr/gang.

Den hurtigste løber får 100 point. I det samlede resultat vil de 7 bedste resultater for vintercuppen indgå.

Flere af afdelingerne foregår ikke i skoven og det skal pointeres, at alt hvad der ligner privat ejendom ikke må forceres eller gennemløbes uden, at banelæggeren har givet tilladelse til dette. Den olivengrønne farve er ligeledes at betragte som forbudt område.

Vel mødt til dette års Vintercup (og Esbjerg Night Trail)

Vi ses i den mørke skov ....

   
   

Nyheder fra DOF  

   
© Orienteringsklubben Esbjerg