Udskriv 

En aften havde Jytte og Jeg besøg at Inge og Børge, jeg fortalte Børge at jeg havde fundet en hjemmeside der sælger motorolie, og vi blev enige om at det var billigt for en kvalitetsolie.

Dagen efter bestilte jeg olien.

En uge efter, præcis fredag den 4. Juli 2014 ved middagstid, fik jeg et mail fra Fanø posthus, der var kommet en pakke til mig.

Jeg tog min cykel og kørte til posthuset, som har til huse på rådhuset.

Udenfor rådhuset, under byvåbnet, stod Inge og Børge, de var ved at blive fotograferet, jeg satte min cykel og gik hen for at sige hej, medens vi stod og talte kom borgmesteren ud af døren iført borgmesterkæde, jeg sagde henslængt, nå, der er nok nogen der skal giftes, Inge og Børge grinede, Børge hankede op i sit kamera, og ham og Inge fulgte efter borgmesteren ind på Rådhuset.

Så faldt tiøren hos Per Christensen, og det skete heldigvis ikke i enøre, jeg drønede ind på posthuset, fik min pakke, fræsede hjem, og råbte til Jytte, skynd dig vi skal til bryllup.

Vi overværede JA ét stående uden for vinduet, Jytte fik et flag inde på posthuset, så vi standsmæssigt kunne gratulere Hr. & Fru Wiborg Madsen med ægteskabet da de forlod rådhuset.

Tillykke 
Inge & Børge