Udskriv 

Klubmesterskab-lang 2014 afholdes i Ål Plantage
lørdag d. 11. okt. 2014 med start fra kl. 13.00

Det afvikles i forbindelse med det programsatte træningsløb vi har sammen med OK West. Banelæggere er de erfarne Arne Nygaard og Mogens Nielsen, OK West. Kortene trykkes på vand- og rivfast papir. Så kan det vist ikke blive meget bedre.

Startstedet er HELI Port Oksbøl. Noget af kortet kan ses under 'Find vej i Ål Øst' , men du må kun lige se en bid af kortet for at få en appetitvækker :-)
 
Håber rigtig mange, specielt ungdomsløberne, vil benytte lejligheden til at møde op og evt. få en pokal med hjem, hvis du er god.  

Klubmesterskabsbanerne:
1. svær      7,8 km      H-20, H21-39                        18 poster
2. svær      6,9 km      H-16, H40-54, D-20, D21-39  16 poster
3. svær      5,5 km      H55-64, D-16, D40-49           13 poster 
4. svær      4,2 km      H65-, D50-                            11 poster
5. ml.svær  4,4 km      H-14, D-14                           12 poster
6. let          3,1 km      H-12, D-12                           11 poster
7. begynder 2,4 km     H-10, D-10                           10 poster
i alt 17 mulige klubmestre. 

Du skal løbe den bane, der svarer til din alder, hvis du vil være klubmester. 

Klubmestre for år 2013 - Anders Bank, Tobias Svarer, Ole Gad bølle, Tonny Schwærter, Poul Larsen, Hanne Jochumsen, Martin Weber Nissen og Iben Lang Nielsen - skal ved først givne lejlighed aflevere den modtagne pokal til undertegnede.

Blir' I klar. Se hjemmesiden op til løbet om der er flere oplysninger. Mød op og giv de gamle mestre kamp til stregen og tag pokalen hjem. Sidste år var vi 34 deltagere. Håber at se mange flere.

Louis