Facebook side  

   

Esbjerg Night Trail  

   

City - 28. februar 2024 (9/9 afd.)

Vintercup logo

Dagens afdeling og sidste afdeling var på vores VM-sprint kort. Og Ulrik havde udnyttet kortet max og havde hele 26 poster i byen (City center og havne område) - super bane. Banes hurtigste var naturligvis Jacob, og på de næste pladser kom Kristian, Nora og Palle. 

Men eftersom at dette var sidste afdeling, kan vi nu udråbe vinderne (bedst 7 ud af 9 afdelinger)
- Mette Lolk i dame klassen
- Jacob Daugaard i herre klassen
Stort tillykke til dem begge. Men vi bør også hylde dem der deltog alle 9 gange, og det var Palle, Rudolf, Ulrik, Mette, Louis og Villy - mega flot

Af andre store resultater opnåede Kristian og Palle henholdsvis en flot 2. og 3. plads og der er helt sikkert andre store og vigtige opgør i resultatlisten. 

Hele 60 forskellige personer har deltaget i og i gennemsnit 30 personer per gang. Kæmpe succes og tak til Jørgen Bang for at organisere disse mørkeløb. Men husk, på onsdag løbes klubnat i området ved UC Syd. Mere information følger.

 Links: ResultatO-track

Kommende mørkeløb:

  • Klubnat 6. marts, klubnat.

Elbæk - 7. februar 2024 (8/9 afd.)

Vintercup logo

SEJT, her fik vi igen en super udfordring. Erik havde drejet en rigtig god skov vintercup bane og hvis man ikke havde fået vasket fødderne, var muligheden denne aften.

Hele 29 mødte op på denne kolde aften tæt ved Ansager. Men Klaus kørt fast med bilen og kom ikke i skoven, og Lars Svarer drak varm kakao og tænkte på løbeskoene som var glemt derhjemme. Resten af os nød banen og blev udfordret, selvom enkelte måtte udgå med manglende poster. Se O-track for detaljerne.

Jacob (vores nyvalgte bestyrelsesmedlem) var igen hurtigst. Samlet har Palle flest point, men førertrøjen tilhører Jacob. Kampen om andenpladsen står nu mellem Kristian og Palle. 

 Links: ResultatO-track

Kommende mørkeløb:

  • Esbjerg Night Trail er onsdag d. 21. februar, sidste afdeling.
  • Næste og sidste vintercup 28. februar.

Varde - 24. januar 2024 (7/9 afd.)

Vintercup logo

Hvad skete der her?

Banelæggerne Eric havde som altid lavet en super bane (se O-track) men der kom kun 21 ud på denne storm og regnfulde aften. Det plejer at give rekord deltagelse......

Jacob er samlet i front, men derfor kan man ikke bare blive væk ;-)
Det gav plads til Palle som tog sejren, men på live resultat er det Kristian der er nummer 2, med Palle kun 3 point efter. Der er stadig masser at kæmpe for, også uden for top 3.

 Links: ResultatO-track

Kommende mørkeløb:

  • Esbjerg Night Trail er onsdag d. 31. Januar (7. af 8 afdelinger).
  • Næste vintercup 7. februar. 

Sønderris - 10. januar 2024 (6/9 afd.)

Vintercup logo

På en mild vinteraften kunne en god bane i et sjovt område tiltrække rekord mange løbere, 36 personer i alt. Og Hans havde fået drejet en super bane, men endnu engang kunne Jacob tage den gule førertrøje på. Kristian og Palle på de efterfølgende placeringer skal til at finde de hurtigste sko i sæsonens 3 sidste løb hvis de skal kæmpe med om sejren.

At der var rekord mange ses også af de mange tracks på O-track (15 stk. pt). Her kan sikkert laves en del analyser, blandt andet om krydsning af mørkegrønne områder. Mange steder var det oplagt - men er det tilladt?

Links: ResultatO-track

 

Kommende mørkeløb:

  • Esbjerg Night Trail er onsdag d. 17. Januar (6. af 8 afdelinger).
  • Næste vintercup 24. januar, Varde by. 

Bramming - 20. december 2023 (5/9 afd.)

Vintercup logo

Eftersom at webmaster var "down under" kommer det ikke nogen løbsberetning, alternativt skal nogle af de 29 deltagere komme med et lille skriv ;-)

Links: ResultatO-track

 

Kommende mørkeløb:

  • Esbjerg Night Trail er onsdag d. 17. Januar (6. af 8 afdelinger).
  • Næste vintercup 10. januar, Sønderris. 

SEPE - 6. december 2023 (4/9 afd.) + Julehygge

Vintercup logo

Et af de mest klassiske løb er netop dette løb fra klubhuset, som afholdes samme aften hvor der er jule-hygge-banko aften. Knud havde lavet en super bane med masser af poster på sprintkortet og igen var Jacob hurtigst, med Kristian og Palle efter.

Samlet er Jacob foran Palle og Rudolf når de første 4 løb tælles med.

Selve aften var som altid super hyggelig.
Louis Sørensen fik meget velfortjent den flotte ærespokal og klublang mestrene fik deres pokal. Løbet blev afholdt i foråret og desværre var der en pokal der ikke kunne udleveres, den skulle Tonny Schwærter have haft, som for 3. gang i streg havde vundet H65-pokalen. Det blev desværre sidste gang.
Aften fortsatte med det berømte og berygtede signaturbanko, med en del vindere, og enkelte vandt utrolig meget. Så er alt var som det plejer. 

Links: Resultat - O-track (kommer) 

Kommende mørkeløb:

  • Esbjerg Night Trail er onsdag d. 13. november på Kikkebjerg (4. af 8 afdelinger).
  • Næste vintercup 20. december, Bramming. 
   
   

Støt vores sponsorer  

   

Nyheder fra DOF  

Feed ikke fundet
   
© Orienteringsklubben Esbjerg