Mindeord i forbindelse med fhv. seminarielektor H.C. Larsens død tirsdag den 3. juni 2014 af fhv. formand Poul Larsen på vegne af Orienteringsklubben Esbjerg


Et 88 år langt, aktivt liv sluttede, da H.C. natten til tirsdag måtte opgive kampen mod de sygdomme, der ramte ham i hans sidste tid.

Bortset fra de sidste år var han aktiv musiker og anerkendt cellist, sidst i Vejle Symfoniorkester. Mange har også nydt glæde af H.C.´ s pædagogiske og musikalske evner som sangunderviser.

På det tidligere Esbjerg lærerseminarium, hvor han underviste i musik og spil på guitar, cello og violin, kom han ind i kredsen, som for over 40 år siden var med til at starte Orienteringsklubben Esbjerg, hvor han lige siden har været aktiv både på det sportslige og organisatoriske plan.

I mange år bestred H.C. posten som sekretær i bestyrelsen og som redaktør på klubbladet Nordpilen. Som sekretær for de Åbne Nordiske Mesterskaber i 1990 var han med sit organisatoriske talent, store omhu, skarphed og gode sprogkundskaber et uvurderligt omdrejningspunkt. 

Indtil benene gav op, var H.C. altid at finde i skoven, når der blev indbudt til eller skulle arrangeres orienteringsløb. Det blev også til flere topplaceringer i både stafet og individuelt med bl.a. en DM guldmedalje som 70-årig i langdistanceorientering.  

Selvfølgelig deltog han også med hjælpsomhed og humor i klubbens mange ture til o-løb rundt omkring i Europa. Det var på en sådan tur i et bjergfyldt område, han tørt konstaterede, da han blev overhalet af lokale løbere i terrænet: ” Det er som om vi løber i træskostøvler, der er flere numre for store.”

Vi er mange, der vil savne denne humor og H.C.´s altid hjælpsomme og venlige væsen.

Vore tanker går i den svære stund til hans kære og efterladte, hans hustru Lise, børnene Birgit, Kirsten og Inge, de 5 børnebørn og 3 oldebørn.

Æret være hans minde.

   
   

Støt vores sponsorer  

   

Kommende aktiviteter  

Onsdag d. 1 maj kl.17:30
Træningsløb - Den Hemmelige Skov
Torsdag d. 9 maj kl.10:00
Kr. Himmelfartsløb - Klub Ultra lang - Fanø
Onsdag d. 15 maj kl.17:30
Træningsløb - Tranedal
Onsdag d. 22 maj kl.17:30
Træningsløb - Annalund
   

OKE Kalender  

   
April 2024
M T O T F L S
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30
   

Nyheder fra DOF  

Feed ikke fundet
   
© Orienteringsklubben Esbjerg