Find vej i Dagen 2014
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Kære klubkammerater
Orienteringsklubben Esbjerg deltager i Find vej Dagen 2014 med hele 2 arrangementer lørdag den 5. april, ”Find vej i Bramming” kl. 10.00 som samtidig er indvielse af kort og faste poster i Bramming. Og igen i år afholder vi ”Find vej I Esbjerg Nørreskov” kl. 14.00. Det er en rigtig god chance for at synliggøre vores klub og aktiviteter, og vi håber derfor, at I alle vil hjælpe med til at gøre dagen til en succes.
Så tag familie, venner og bekendte med til begge arrangementer lørdag den 5. april. Og del meget gerne flyers ud til alle, I kender. Flyers ligger til fri afhentning i klubhuset.
Del også meget gerne informationen på Facebook, hvis I har en profil der. På facebook.com/findveji/events ligger vores arrangementer sammen med de 43 andre events på Find vej Dagen.
Find vej Dagen havde 3.305 deltagere i 2013, og Dansk Orienterings-Forbund satser sammen med Nordea-fonden naturligvis på at slå det tal i år, så vi kan få kendskabet til orientering endnu bredere ud i befolkningen.
Hvis du ved, I deltager i et eller begge arrangementer, vil jeg gerne have besked om antal deltagere på forhånd for at sikre en god afvikling af ”stævnet”. Jeg håber, I alle på dagen vil hjælpe med at informere omkring O-sporten.
O-hilsen
Kurt Thorøe
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.">Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., Mob. 4062 359
Nyheder på nettet:
Husk divisionsmatch den 6. april
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Til alle OKE`er.......
Husk at tilmelde jer divisionsmatchen den 6. april i Sdr. Farup Bjergplantage. Tilmeldingsfristen er den 28. marts.
Hvis vi skal tilbage i 2. division så skal alle afsted.
Sdr. Farup ligger umiddelbart syd for Ribe, dvs. ca. 35 minutter transport. Efter træningsløbet den 2. april i Nørreskoven vil løbskortet og gamle baner blive gennemgået.
Vi ses, hvis ikke allerede den 2. så den 6. i Sdr. Farup.
Hilsen Rudolf
Grimstrup
- Skrevet af Hanne Jochumsen
- Kategori: Nyheder
Kære hjælpere
I skal alle have en STOR tak for jeres engagerede indsats ved vores løb i Grimstrup - såvel med forberedelser inden løbet, som på løbsdagen i dag.
Vi havde et meget flot fremmøde med 300 tilmeldte løbere samt over 30 ude på børnebanen. Jeg ved, at rigtig mange deltagere havde en dejlig tur i skoven og nød det flotte forårsvejr! Der var mange – fuldt fortjente – roser til Tobias for hans gode baner.
Endnu engang mange TAK for hjælpen til jer alle!
Hanne
Stævneleder
Condes kursus udskudt
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Til alle OKE`er.
Condes kursus den 6. marts blev grundet arbejde aflyst.
Ny dato er den 27. marts kl. 19 i klubhuset.
Meld tilbage til mig om du eller I kommer.
Hilsen Rudolf
Vintercup finalen gav dobblt sejr til familien Svarer
- Skrevet af Anders Bank
- Kategori: Nyheder
Onsdag havde Louis lavet nogle gode og udfordrende baner i Guldager. Der var et flot fremmøde, hvilket resulterede i at der var en masse vintercup points i spil, da der var dobbelt op pga. finalen.
Tobias tog endnu en flot sejr, da han løb klart hurtigste km-tid foran Ole Gadsbølle og Rudolf. Tobias blev derved også samlet vinder, efter at han igennem alle ti afdelinger har løbet stabilt og vundet intet mindre end 7 løb og arrangeret to løb selv. Stort tillykke til Tobias.
Anden pladsen gik til endnu en Svarer, idet Lars blev 2'er med kun 3 point ned til Rudolf på tredjepladsen. Fantastisk tæt løb efter så mange afdelinger.
I alt har 33 forskellige løbere deltaget i vintercuppen henover vinteren og heriblandt er der mange der trofast har deltaget i mange af løbene. Stor tak skal der lyde fra arrangørerne for deltagelsen.
2014 - Klubnat - Guldager
- Skrevet af Louis Sørensen
- Kategori: Klubmesterskaber
Årets første klubmesterskab blev afholdt d. 26/2 på Poul's Nye kort over Guldager Plantage. 17 havde fundet vej til begivenheden.
Også i år savnedes ungdommen. De er måske bange for mørket!! Glædeligt at så mange fra naboklubben West havde fundet vej.
Vejret var helt forårsagtigt. Klart og tørt vejr. I skoven var det buldrende mørkt. Jeg var ved at tro posterne var til den svære side, men det gik fint med gode reklekser. Vidar måtte halvvejs tilbage og skifte pandelampe, da lyset gik ud. En anden måtte udenfor kortet, men det lykkedes at komme tilbage og i mål.
I det lille hus havde vi tændt op i pejsen og bød på vand,kaffe og Anette's hjemmebagte kage.
Udover klubnat var løbet også 10.afdeling af Anders Bank's vintercup, hvor der var dobbeltpoint på spil efter km-tider. Det kan ses på hjemmesiden.
Vi siger tillykke til de 3 natklubmestre:
- Tobias Svarer
- Ole gadsbølle
- Bente Pedersen
Louis