Vintercup, 2. afd. Hjerting By
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2020-21
Hjerting By - 4. november 2020 - Resultat
Med lidt forsinkelse fra webmasteren er resultatlisten nu klar og på nettet.
Onsdag bød på et jomfruelige kort over Hjerting By. Hans Jochumsen har tegnet hans nye hjemmebane og bød derfor på en fantastisk og corona sikker natløb i downtown Hjerting.
Løbet var overraskende meget i grønne områder og Hjerting er åbenbart ikke hel fald. Men som altid skulle man både være hurtig og skarp på denne super bane. Igen viste Kristian stor klasse og tog en meget sikker sejr hjem. Enkelte valgte at bruge god tur i byskoven, men næsten all gennemførte løbet denne herlige aften.
Links: Resultat - Samlet oversigt - O-track
- Esbjerg Night Trail også i næste uge her i Esbjerg
Corona og orienteringsløb
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
VI MÅ GODT!
Nogle klubber har indført selv-træning, men vi må godt mødes op til 10 personer over 21 år ad gangen. Så derfor gælder følgende indtil videre:
- Ved træning i Nørreskoven - mød op omklædt - efter løbet er det tilladt at skifte til tørt tøj, men ikke at bade.
- Ved træning i andre skove - umiddelbart ingen ændringer.
- Husk altid at tælle til 10 og søg væk fra banelæggeren således andre kan komme til.
Nu på onsdag er startintervallet øget således det er muligt at starte mellem 18 og 19.
Nu på lørdag er startintervallet øget således det er muligt at starte mellem 11 og 13.
Såfremt startintervallerne også øges til andre træningsløb vil dette fremgå af kalenderen på hjemmesiden samt i begivenheder på Facebook.
Julehygge og Julenisseløbet står på standby, som det er lige nu er begge ting aflyst, men vi må afvente udmeldinger fra de offentlige instanser.
PÅ bestyrelses vegne
Rudolf Sørensen
Vintercup, 1. afd. Spangsbjerghaven
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2020-21
Spangsbjerghaven - 21. oktober 2020 - Resultat
Det var vådt men super godt.
Regnen kunne ikke stoppe os og 20 stærke løbere fandt til start. Men uden at nævne nogen så havde vi alle udfordringer undervejs og en del valgte at hoppe en eller flere poster over (protester modtages gerne og der lyttes hvis jeres vejvalg fremgår af O-track).
Kristian lagde stærkt ud og med en tid på 28,49 på de 4 kilometer og 3 minutter efter tjekkede Rudolf ind. Har vi her allerede nogle favoritter?
Lad os få en masse track på O-track.....
Links: Resultat - Samlet oversigt - O-track - Kort A - Kort B
- Esbjerg Night Trail starter i næste uge - alle kan være med
2020 - Klublang - Fanø Nord
- Skrevet af Louis Sørensen
- Kategori: Klubmesterskaber
Klubmesterskab-lang 2020 afholdt onsdag d. 26/8-2020 på Fanø Nord.
Årets sidste klubmesterskab af 4 blev afviklet på Fanø Nord fra toppen af Kikkebjerg, hvor vi med en god udsigt kunne se hjem til Esbjerg.
Den erfarne Fanøbanelægger Poul Larsen havde drejet nogle gode baner i det smukke klitterræn med en god del af de længste baner i de krævende klitter, specielt de 2 længste baner fik i starten rigelig med græs og tuer.
Godt banelæggeren havde sørget for telt for selvom solen tittede frem, løb de sidst startende ind i en meget kraftig regnbyge inden de nåede i mål.
Det gik fint med 2 kontrolsystemer. Det manuelle klippekort virkede og hovedparten havde tydelige klip. Nogle få syntes det var i orden med at klippe i tilfældige rubrikker og ikke i rækkefølge, det var aldrig blevet godkendt i gamle dage. På bane 2 var der tæt konkurrence. Rudolf kunne tillade sig et bom på post 4 med 6 min. Ved post 10 - sidste Emitpost - havde Niels bedste tid 35:47, Kurt 38:10 og Rudolf 38:17 - se O-track !!
På bane 4 blev den faste post 9 med kode 20 afgørende. Ved sidste Emitpost 7 havde Tonny bedste tid 28:38 mod Villy's på 37:19. Posten i tæt fyrrekrat var drilsk, men fair, når der blev taget udgangspunkt i den rigtige udløber.
Hurtigste km-tid blev begået af Sebastian med 7,03 mod tidl. OKE-løber Anders Bank på 7,25. Alle andre vindere lå over 10 min/km - flere på bane 1 klarede grænsen. Godt klaret Anders at vise hvordan sådant et terræn skal klares.
Jeg vælger at tro det var det spændende terræn, der havde lokket 42 deltagere (12 fra andre klubber) og ikke gratis færgebilletter.
Stor tak til Poul for arrangementet.
Alle resultaterne ses her - Mange O-track ses her (der er altid plads til flere)
Tillykke til de 9 klublang mestre, der tog pokalen i år:
Kristian Kramers Sørensen, Palle Lang Nielsen, Rudolf Sørensen,
Mogens Lang Nielsen, Jette Lind, Mette Lolk, Villy M. Hansen,
Lissie Wolf og Sebastian Kramers Sørensen.
Louis
2020 Klublang på Fanø
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Onsdag d. 26. august afholdes den
klassiske klublang klubmesterskab.
I år tager vi færgen til Fanø og nyder øens fantastiske natur rundt om Kikkebjerg og måske ud på Odden....
- Indbydelsen finder du her>>
- Gerne bestil kort ved Louis, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
- Og køb færgebillet online www.fanoelinjen.dk/booking#transportGroups
(automatisk refundering pga. Covid-19)
Vi ses i skoven...
Grillen bliver tændt
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Onsdag den 5. august 2020 kl. ca. 18.30 er det grill-tid.
Covid-19 er ikke slut, men forsamlingsforbuddet er ophævet - lad os derfor mødes over grillen ved klubhuset.
Mht. klubbens bestilling af salat og brød (kød medbringes selv) bedes I tilmelde jer.
Gerne via klubbens facebook gruppe eller alternativt i mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. (deadline lørdag kl. 12.00).
PS: Fra kl. 17:30 tager vi en lille løbetur i skoven :-)