Find vej i dagen, 30. april
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Årets største O-begivenhed er ved at nærme sig. Lørdag d. 30. april afholder næsten alle klubber i hele Danmark et eller flere arrangementer. Det gælder selvfølgelig også for os i Esbjerg.
Ungdomstræning skifter navn
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Fra dags dato skifter "Ungdomstræning" navn til "Teknisk træning". Dette betyder at alle interesserede o-løbere nu kan deltage i træningen om tirsdagen.
Imorgen mødes vi ved Naturskolen i Guldager kl. 17. Niels Boysen er selvfølgelig stadig ansvarlig træner.
Med venlig hilsen
Rudolf Sørensen
Banelæggere til træningsløb
- Skrevet af Mette Lolk
- Kategori: Nyheder
Der mangler banelæggere til træningsløb, bl.a:
- 18/5 i Nørreskoven
- 1/6 i Nørreskoven, Klubmesterskab Sprint
- 20/7 i Marbæk
- 3/8 i Nørreskoven
- 31/8 i Østskoven
Det ville glæde undertegnede meget, hvis jeg kan få sat banelæggere på disse løb.
På pdf-kalenderen her på hjemmesiden, kan I se, hvilke løb, der mangler banelæggere resten af året.
Send blot en mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis du gerne vil være banelægger.
Hilsen
Mette
Divisionsløb i Marbæk
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
På vegne af Stævnelederen Hanne Jochumsen skal jeg hilse og sige mange tak for det utrolige flotte fremmøde til dagens løb. OK Esbjerg håber I alle havde en dejlig solskinsdag både i skoven og på stævnepladsen. Det forventes, at resultaterne er på nettet gerne allerede i dag, men senest i morgen.
OK Esbjerg har igen stævne 2. juledag til det traditionsrige Julenisseløb. I 2017 afvikler klubben divisionsmatch i det (måske) jomfruelige terræn Dejbjerg plantage.
Kan I alle have et godt forår og her til sidst vil jeg som formand sige en stor tak til klubbens medlemmer, der hjalp med at afvikle dagens stævne.
Med venlig hilsen
Rudolf Sørensen
Formand for Orienteringsklubben Esbjerg
OKE PåskeCup 2016
- Skrevet af Lars Nielsen
- Kategori: OKE Ranglister
Påskeløbene var i år henlagt til Fovslet og Stenderup Skovene ved Kolding. Deltagerantallet er, for OK Esbjergs vedkommende, for nedadgående, men - det skal da ikke afholde mig fra endnu engang at bestyre OK Esbjergs "traditionsrige" PåskeCup.
Det blev endnu engang et opgør mellem Ole Gadsbølle og Helene Nissen, men med maksimumpoint - pånær et enkelt - blev det dog til en sikker sejr til Ole og en ligeså sikker 2. plads til Helene foran Tonny Schwärter.
Næste års Påskeløb foregår i Thy, i et, uden tvivl, udfordrende terræn.
Påskeløbet 1. etape - udvalgte resultater
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Så kom resultaterne for dagens etape på nettet.
29 OKE`er tilmeldt - 5 enten ej startet eller fejlklip. Dvs. 24 tællende løbere.
Flere af klubbens løbere har "kun" tabt max. 10 minutter til dagens vindere, men få gjorde det faktisk rigtigt godt.
Freja Kramers Sørensen blev nummer 2.
Hanne Jochumsen blev nummer 3.
Kristian Kramers Sørensen blev nummer 1.
Ole Gadsbølle blev nummer 1.
Stort tillykke med top resultaterne.
Imorgen er det mellem distance - vi ses i Stenderup skovene.