Resultat 8. afd. af vintercup
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2015-16
9. februar - Bramming
Debutløbet i Bramming var en klar succes, både kortet og banen var super til formålet og selvom det var et byløb fik vi masser af krat-orientering.
Morten havde et godt løb, men måtte denne gang se sig slået af både Ole, Marianne og Henrik. Morten er stadig i front med 211 point, men der er ekstrem tæt kamp om de næste placeringer, Niels Boysen 184, Palle Lang 183 og Ulrik med 182 point. Rudolf kom ikke og det kostede nok en samlet top 3 placering.
Men alt kan stadig ske i toppen af vintercuppen - og bemærk at i alt 57 forskellige personer har til dato deltaget, heraf har 11 deltaget alle 8 gange indtil nu - det er bare kanon flot.
9. afdeling er i Varde, med start fra Banegården, tirsdag d. 23. februar - mere herom senere.
Nyt om Vintercuppen
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Startsted i aften er fra motionspavillonen på p-pladsen ved hallen / svømmehallen.
OK West har lagt protest (og fået medhold, selvfølgelig) mod, at sidste afdelingen for Vintercuppen, der samtidigt også er klubnat mesterskab for begge klubber, afvikles i Marbæk. Grunden til protesten er, at OK West skal løbe divisioinsløb i Marbæk den 10. april.
Sidste afdeling afvikles derfor i Ål plantage med start fra Oxenstald. Starttidspunktet er flyttet til kl. 19 (det skal jo være mørkt). Datoen er stadigvæk den 8. marts. Mere info følger.
Med venlig hilsen
Rudolf Sørensen
Resultat 7. afd. af vintercup
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2015-16
2. februar - Veldtofte
Storm over byen holdt måske enkelte væk denne aften, men alligevel var der god fremmøde til klubbens nyeste vintercup kort.
Hvem har en løbshistorie? jeg mangler noget...... da jeg selv udeblev (var i København).
Den 8. afdeling er allerede på tirsdag (d. 9. feb.) i Bramming. Henrik Hansen lavede for 2 år siden et fantastisk find vej i kort over byen og i år har vi mulighed for løbsdebut. Der burde blive deltager rekord og hvis jeg husker kortet rigtigt er der rigtig mange udfordringer i området - specielt i mørket. VI SES
Rekord tilmelding
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
18 har tilmeldt sig spisning onsdag før Generalforsamlingen, og hvis alle bliver siddende til selve mødet så tyder det på et fantastisk fremmøde.
Der er stillet et forslag fra bestyrelsen - husk at tjekke din / jeres indbakke i mailboksen.
Selvom du ikke er tilmeldt spisningen er du selvfølgelig altid velkommen til mødet, og HUSK alle bestyrelsesposter er besat. Så ingen fare.
Vi ses.
Med store o-hilsner
Rudolf Sørensen
Husk og løb
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
HUSK
- I morgen mandag, skal man tilmelde sig "vinter langdistance" i Grindsted i næste weekend
- Onsdag er der generalforsamling, med vigtige punkter på dagsordren
LØB
- I dag stillede OKE med 4 hold til start til fidusløbet - på onsdag må I meget gerne spørge Lars Nissen og jeg om hvordan det gik :-)
Løbet er ret genial og i år havde vi vist forstået løbet lidt bedre end i 2015..... Ca. 30 U2 løbere stillede op, hvilket betød at vi var ca. 140 løbere til start i Hoppeshuse (sydvest for Volsild) i en meget våd skov. Uanset lidt regn og en vand til navlen da jeg skulle igennem en lille grøft, så skal Koldingløberne have stor ros for løbet og de fiduser der var undervejs. - Tirsdag skal alle vi alle have debut i Veldtofte til 7. afd. af Vintercuppen
Mødested er markeret med o-skærm på Sportsvej (2. p-plads på venstre hånd, når man kommer fra Storegade).
Starttid 18.00. Banelæggeren (Henrik) har løbet banen i dagslys og fandt den ret let, men mon ikke sværhedsgraden stiger i mørket...
Nyt vedrørende Generalforsamlingen
- Skrevet af Rudolf Sørensen
- Kategori: Nyheder
Dette er en reminder om, at der onsdag næste uge er Generalforsamling for Orienteringklubben Esbjerg og Orienteringsklubben Esbjergs Venner.
Bestyrelsen har i skrivende stund modtaget et forslag - som med tiden kan medføre store forandringer. Bestyrelsen har besluttet, at så snart fristen for indkomne forslag (på onsdag) udløber, udsendes forslaget til jeres mailboks.
Udover forslaget vil der også være en debat om træningsløbskalenderen og dennes fremtidige udformning.
Hele dagsorden for Generalforsamlingen kan ses i klubbladet (december 2015 udgaven) eller under Nyheder på hjemmesiden.
Husk desuden tilmelding til spisning før Generalforsamlingen. Pt. er følgende tilmeldt:
- Helene, Anders, Anette, Villy, Bente, Jørgen og undertegnede.
- Jeg håber flere har lyst
- Fristen for tilmelding til spisning er på fredag.
Fællesspisning starter kl. 18.30. Generalforsamlingen starter kl. 19.30.
Tilmelding til Generalforsamlingen er ikke nødvendigt.
På bestyrelsens vegne
Rudolf Sørensen
Formand for Orienteringsklubben Esbjerg