Vintercup, 4. afd. i SEPE - Resultat
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2025-2026
SEPE - 4. december 2025 (4/9 afd.)

Aften bød på ægte natsprint i vores nærskov, hvor Ulrik havde krydret en super bane med en stjernepost og fælles start i 3 seedingsgrupper. Et fedt koncept og meget vellykket vintercup.
Hurtigst var denne aften Sebastian, med 9 sekunder til Jacob. Men samlet er det fortsat Christian Lindholdt der er i front, men fratrækkes 2 løb er Jacob i front med maksimum point.
Kommende mørkeløb:
- Esbjerg Night Trail er onsdag d. 10. december (Kikkebjerg)
- alle Vintercups
- Og alle officielle mørkeløb i Sydjylland - Natløb for flere
Vi ses i de mørke skove ... |
Vintercup 2025-2026 - 4. afdeling
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2025-2026
BREAKING NEWS
Til vintercup løbet på TORSDAG, fra OK Esbjergs klubhus, Grådybparken 19 er der fælles start. I vil blive sendt afsted i grupper efter et retfærdigt seedningssystem, afgjort lige op til start og som følgende:
- De knap så hurtige kl. 17.35
- De rimelige hurtige kl. 17.37
- De hurtigste kl. 17.39
Der løbes på SEPE sprintkortet i målestok 1-4.000. Kortet er med revisioner fra nov. 2025!
Der er kortvend og 1. del af løbet er markeret med et stort 1-tal i venstre hjørne på kortet.
Banen egner sig til o-løbesko.
Vi ses, sportslig hilsen
Ulrik
Julenissepointløbet 2025
- Skrevet af Julenissen
- Kategori: Julenissepointløb, 2025
Julenissepointløbet 2025 - Marbæk plantage

Julen er startet - Lørdag d. 29. november afholdt Julenisserne alias Hanne & Hans årets Julenissepointløb. I alt have 40 nissebørn, nissekoner og nissemænd fundet vej til Julenissepointløbet i Marbæk Plantage.
Kun 21 point skilte 1. og 2. pladsen, men Kristian Kramers tog sejren over Frederik i herre-60 minutter klassen. Hos damerne var Nicoline den bedste. I klassen 45 min. var det Agnete og Anders der i henholdsvis dame/herre-klasse havde samlet fleste julehjertepoint. Se nedenfor for samlet resultat.
Som altid var der lodtrækningspræmier og mandelgaver til de heldigste og måske dygtigste.
Varme Julehilsner
OKE Julenisserne
Links:
- Resultatliste - O-track (ikke alle track kan ses)
- Indbydelse
Lad os håbe på sne i skovbunden og klart frostvejr på himlen for julenissen kalder:
Til julebal - til julebal i Nørreskov....
På med vanten, så suser vi afsted.
Nej vent nu lidt, du sjove, lille o-løber,
kompas` og kortet, det må vi da ha´ med.
På alle veje strømmer de glade o-løber.
Jeg tror at jeg drømmer, nej det er rigtig nok.
I dag vi skal til jule-jule-jule-jule-juleløb.
Der er gilde hos OK Esbjerg.
Så behøver jeg vist ikke rime mere. Vi ses 2. juledag.
Med de store julehilsner og HOHOHO
(C) Rudolf 2014
Vintercup og Julehygge Bankoaften - TORSDAG
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Nyheder
Igen nærmer Julen sig med hastige skridt
TORSDAG d. 4. december (Ny dag og data pga. en lille fodboldkamp) afholdes Vintercup med start kl. 17.30 og efterfølgende vores traditionelle julehyggebankoaften for store og små, unge og knapt så unge. Vi mødes alle torsdag den 4. december kl. 19.00 i klubhuset og starter umiddelbart efter vintercuppen som løbes med udgangspunkt fra klubhuset.
Programmet er naturligvis, som det plejer at være – der er jo ingen grund til at ændre på en god tradition!
Så derfor skal vi blandt andet:
- Synge julesange
- Spise kager og slik, drikke kaffe/ te og sodavand (tá gerne slik/kage med)
- Nogle skal modtage hæderspriser
- Alle skal dyste i signaturbanko (husk en lille pakke per deltager)
- I det hele taget julehygge med hinanden
Det er ikke nødvendigt med tilmelding på forhånd. Bare mød op!
Til gengæld ses det meget gerne, at man medbringer kage/slik til at dele med alle andre.
Husk også at hver person skal medbringe en pakke til en værdi af ca. 20-25 kr., idet vi jo traditionen tro skal prøve den helt specielle version af O-løbs-banko.
Aften er for alle – så kom og vær med til en hyggelig aften.
O-hilsen
Bestyrelsen
PS: Husk tilmelding til julenisseløbet, lørdag d. 29. nov. kl. 11.00 (tilmeld via O-service eller direkte til Hanne)
Vintercup, 3. afd. i Marbæk - Resultat
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2025-2026
Marbæk - 19. november 2025 (3/9 afd.)

Natløb i Marbæk er bare fantastisk specielt når der er en god bane. Det var en kold aften og skoven var mange steder lidt våd og blød. Men alligevel var hele 30 friske i skoven, hvor Jacob igen var tilbage som hurtigste dreng, med Christian Lindholdt 3½ minut efter.
Men samlet er Christian Lindholdt i front, lige foran Jesper og Palle.
Resultatlisten - O-track (14 track uploaded)
Kommende mørkeløb:
- Esbjerg Night Trail er onsdag d. 26. november (Nysø)
- alle Vintercups
- Og alle officielle mørkeløb i Sydjylland - Natløb for flere
Vi ses i de mørke skove ... |
Vintercup, 2. afd. i Kvaglund - Resultat
- Skrevet af Kurt Thorøe
- Kategori: Vintercup 2025-2026
Kvaglund - 5. november 2025 (2/9 afd.)

Spændende start på sæsonen, ny vinder på dagen og med Jesper i front.
Kvaglund er et af de gamle kort i vintercup serien, men igen var det lykkes at skabe en spændende bane. Hanne havde drejet en super nat-sprint bane i kvarteret og hurtigste person var Frederik denne aften (sidst hoppede han en post over, men ikke denne aften).
Kristian Kramers havde batteri på denne aften og tog en sikker andenplads, 1 sekund hurtigere end Christian Lindholdt. Men samlet har vi Jesper i front med 195, netop foran Christian med 194 point.
I alt havde 30 personer + det løse fundet vej til Kvaglund denne aften
Resultatlisten - O-track (15 track uploaded)
Kommende mørkeløb:
- Esbjerg Night Trail er onsdag d. 19. november (Lustrup ved Ribe)
- alle Vintercups
- Og alle officielle mørkeløb i Sydjylland - Natløb for flere
Vi ses i de mørke skove ... |

